"For personer under 40 år samt gravide og ammende anbefales det, at jodtabletter er til rådighed som en del af hjemmeberedskabet." Sådan skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside som led i myndighedernes nye kriseanbefalinger til danskerne.
Men betyder det, at de bare vil lade alle over 40 sejle deres egen radioaktive sø? Og kan folk under 40 så begynde at spise jodtabletter for en sikkerheds skyld? Det har Videnskab.dk spurgt to forskere på området om.
Omdrejningspunktet for al snak om jodtabletter er den lille kirtel i halsen, der hedder skjoldbruskkirtlen.
Den producerer hormoner, der er vigtige for kroppens stofskifte, altså dens evne til at udføre kemiske reaktioner, der blandt andet påvirker ældning, kalorieforbrænding og kropsvægt.
Det er også den, der optager grundstoffet jod, som den bruger i sin hormonproduktion, og som du blandt andet får gennem dit husholdningssalt.
Heri ligger udfordringen ved en atomulykke, fortæller Sven Poul Nielsen, der er seniorforsker emeritus ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU:
- Når der sker et atomudslip, bliver der sendt relativt store mængder radioaktivt jod ud i miljøet. Og vi pattedyr har det tilfælles, at vores skjoldbruskkirtel optager jod, uanset om det er radioaktivt eller ej.
Skjoldbruskkirtlen vil altså ‘opsamle’ den potentielt kræftfremkaldende jod i din krop.
- Det er det, man gerne vil beskytte imod ved at bruge jodtabletter med store mængder ikke-radioaktivt jod. Det blokerer simpelthen for, at den kan optage mere jod i en periode. Herunder også det radioaktive, siger Sven Poul Nielsen til Videnskab.dk.
Og så kommer vi til spørgsmålet om det, der ved første øjekast kan ligne aldersdiskrimination: Hvorfor er det kun folk under 40 år, foruden ammende og gravide, der anbefales at have jodtabletter på lager?
Igen handler det om det lille, jodopsamlende organ, forklarer professor emerita i medicinsk endokrinologi på Rigshospitalet Ulla Feldt-Rasmussen til Videnskab.dk:
- Jo yngre man er, desto følsommere er ens skjoldbruskkirtel for stråling. Og det gælder altså i særdeleshed børn og fostre.
Et foster udvikler en fungerende skjoldbruskkirtel fra omkring uge 12. Så længe det er i morens mave, er det hende, der ‘forsyner’ det med jod, også den radioaktive slags, hvis hun har indtaget det.
Efter fødslen kan hun også overføre radioaktivt jod via modermælken. Derfor skal hun hellere bruge modermælkserstatning til barnet, hvis ulykken er ude.
- Kigger man så i den modsatte ende af skalaen på de gamle, så er der ingen evidens for øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen ved stråling, siger Ulla Feldt-Rasmussen til Videnskab.dk.