Syrien plejer at anse sig selv for Mellemøstens og den arabiske verdens bankende hjerte. I disse dage må hjertet være stresset af styrets frygt for egen overlevelse.

Observatører i Damascus' gaderne beretter om heftige væbnede sammenstød søndag mellem den syriske hær og den såkaldte frie syriske hær af desertører med håndvåben.

Flere end 200 skulle være dræbt i Syrien siden torsdag, rapporterer Al-Jazeera.

Den arabisk-internationale tv-station viser optagelser af store mængder tanks og soldater i forstæderne til hovedstaden. Aktivister fortæller BBC, at der er 50 tanks og 2.000 soldater i angrebet på desertørerne.

Om oprørerne går direkte efter al-Assads hjerte strategisk ved ingen, men da hovedstaden har været en bastion af støtte til styret, er udviklingen meget markant.

Syrien er særdeles kompliceret og en egentlig borgerkrig kunne vare evigheder. Nabolandene i regionen har hver deres anstrengte forhold til både Syrien og udviklingen.

De aktuelle grunde

De intense sammenstød menes at hænge sammen med tilbagetrækningen af observatører fra Den Arabiske Liga. De kom til Syrien før nytår for at overvåge en fredsplan, som de selv dikterede. I stedet blev de vidne til Bashar al-Assads massakrer på civilbefolkningen.

Den Arabiske Liga og EU forhandler i øjeblikket bag lukkede døre i FNs Sikkerhedsråd for at få en Syrien-resolution, som Rusland og Kina kan godkende. Rådet skal stemme den 31. januar.

Den skal handle om en overgang til fredelige tilstande. Rusland vil ikke acceptere hverken væbnede indgreb eller krav om Bashar al-Assads tilbagetræden. Det allierede Rusland har lige solgt kampfly til Syrien.

Antallet af dræbte i landets gader et steget til 5.400 i henhold til FN, men flere og flere af dem anses for bevæbnede modstandsfolk snarere end demonstranter.

[pagebreak] Naboerne

Bashar al-Assads blodige regeringsform møder kun lidt sympati hos naboerne, der alle forudser uro også i deres egne lande som følge af krisen i Syrien. Uafhængigt af udkommet af konflikten vil den påvirke hele regionen.

En meget trofast allieret er Iran, omend ikke en direkte nabo. Assad-styret er domineret af en religiøs minoritet, alawiterne, der er en udløber af Irans shiitiske muslimske retning. De to lande har holdt sammen i årevis.

Noget andet er forholdet til Tyrkiet, der har været tæt på Syrien de senere år, men som nu afskyr udviklingen. De to lande har tidligere været fjender, fordi Bashar al-Assads far drillede med at støtte de radikale kurdere.

De mindre naboer

Syrien har opført sig som en hårdhændet storebror overfor Libanon og i årevis domineret politik i landet med udstationering af militær. Libanon afstod fra at stemme for en resolution i FN om volden i oktober.

Halvdelen af det politiske billede i Libanon er allierede med Syriens Assad, men resten hader dem. Syrien måtte trække sine soldater ud af Libanon, da Assad-styret blev viklet ind i et snigmord på en tidligere libanesisk premierminister.

Der er nærmest krig på grænsen mellem Syrien og Israel af gode grunde. Israel har besat en del af naboens jord. Til gengæld har Syrien og Iran flittigt støttet de militante Hezbollah i Libanon og Hamas i Gaza.

Også Jordan forsøger at holde afstand til konflikten i Syrien, som påvirker hverdagen. Kollapser Assad-styret er det svært at sige, hvad der sker på egen side af grænsen.

Opstanden i Syrien begyndte lige på den anden side af grænsen og der er stærke forbindelser mellem de lokale samfund. Der har været ordnede forhold mellem de to lande, men af frygt for et lokalt arabiske forår har Jordans kong Abdullah II forsøgt at trumfe reformer igennem.

[pagebreak] Iraq og Syrien

Irak er på samme måde som Syrien sammensat af mange forskellige befolkningsgrupper og stridende retninger indenfor islam. De regerende i Irak er shiiter og dermed i forståelse med alawiterne i Syrien.

I begge lande frygter man sekterisk vold, fordi flertallet i befolkningen er sunnier. Iraks shiitiske premierminister Nouri al-Maliki er også støttet af Iran. Sunnierne i Irak synes parate til at hjælpe oprørerne i Syrien.

Sekterisk konflikt

Syrien var under Bashar al-Assads fader, der regerede med jernnæve i årevis, altid parat til at blande sig i naboernes indre forhold ved at støtte minoriteter og utilfredse grupper.

Udover de mange forskellige naboforhold, som Syrien har, er der allerede eksempler på sekterisk konflikt, som alle i regionen frygter.

Voldelig konflikt er ses i Bahrain, hvor det regerende mindretal, godt nok sunnier, står overfor en bølge af shiitisk uro. Det oprør er undertrykt af naboen Saudi Arabien.

Selv om langt de fleste i Yemen er sunnier, bygger en del af den stædige og blodige konflikt mellem regeringen og en meget indflydelsesrig sheik på religion. Sheiken er ud af en shiitisk retning.