En 33-årig etiopisk kvindelig gæstearbejders selvmord i Libanon har vakt særdeles megen opmærksomhed. Sagen kaster et afslørende lys på en af Libanons dunkle vrangsider.

Immigranter, gæstearbejdere og flygtninge er ikke beskyttet af lovgivning.

Otte organisationer, herunder Dansk Flygtningehjælp, har endnu en gang opfordret Libanon til at ændre visum-regler og vedtage love til at beskytte folk, der arbejder i private hjem.

Menneskeretsorganisationer i Libanon siger, at hver eneste uge dør en gæstearbejder på grund af selvmord, fald fra høje bygninger eller andre unaturlige årsager.

Human Rights Watch dokumenterede i 2010, at ud af 114 sager om gæstearbejdere i private hjem i Libanon blev ikke en eneste arbejdsgiver dømt.

FNs International Arbejdsorganisation, ILO, anslår at der i verden er mellem 50 og 100 millioner i arbejde som hushjælp. Libanon har støttet en konvention om deres forhold, men gør ikke noget praktisk ved forholdene.

Gæstearbejder

Hushjælpen Alem Deschasa-Desira fik tæsk udenfor sit lands konsulat i Beirut. Mændene, der mishandlede hende og forsøgte at tvinge hende ind i en bil, er identificeret som ansatte ved en privat arbejdsformidling, der illegalt har skaffet hende til Libanon.

Voldsmændene ønskede at sende hende tilbage til Etiopien, fordi hun var mentalt ustabil, men konsulatet afviste og sagde, de skulle sende hende til psykiatrisk behandling. Hændelsen blev optaget af en ukendt og de ansvarlige blev identificeret af tv-stationen LCBI.

I henhold til etiopiske og libanesiske medier hængte kvinden sig i et lagen på et hospital to uger efter mishandlingen. Hun var under psykiatrisk observation. Alem Deschasa efterlader to børn i Etiopien.

Mange kritiserer

Myndighederne i Ethiopien har i tre år forbudt borgerne at tage til Libanon for at arbejde som gæstearbejdere, fordi de ingen juridisk beskyttelse har.

Trods de hårde vilkår anslår Etiopiens konsulat i Beirut, at der er mellem 60-80.000 etiopere i landet, hvoraf 43.000 er legale indvandrere. Flere andre lande forbyder deres borgere at tage til Libanon.

[pagebreak]I alt arbejder ca. 200.000 fremmede i landet som hushjælp. De kommer også fra Sri Lanka, Nepal og Filippinerne. På grund af landes forbud imod at tage arbejde i Libanon er ulovlig menneskehandel, trafficking, blomstret.

Visumregler

Libanons visumregler betyder, at en hushjælp er bundet meget strengt til en familie, hvilket åbner for misbrug, mishandling og udnyttelse.

Der er særdeles mange tilfælde af misbrug dokumenteret. Det handler om ikke-betaling, gældsættelse, nægtelse af mad, konfiskation af pas, forsinket betaling, tilfangetagelse, ingen fri tid, tvangsarbejde, verbalt og fysisk misbrug.

Politikere i Libanon diskuterer lovgivning, men har ikke drevet det længere end i 2009 at vedtage en arbejdskontrakt på arabiske, som gæstearbejdere ikke forstår. Alem Deschasa var illegalt i Libanon.

Gæstearbejderen

Oplysninger fra det etiopiske konsulat refereret i Ethiopian Forum er, at hun har lånt penge af en nabo i en fattig forstand til hovedstaden Addis for at kunne tage til Beirut for at arbejde.

Deschasa havde kun været i Libanon i to måneder og var ankommet via Sudan. Hendes mål var at tjene penge og sende dem hjem til familien. Den britiske avis Guardian har beskrevet hendes vilkår i Ethiopien på video, hvor hun forsøgte at tjene på at sælge brød.

En repræsentant for konsulatet bekræfter, at arbejdsformidlingen ønskede at sende hende tilbage, fordi hun var mentalt ustabil. Alem Deschasa ville ikke hjem, fordi hun ikke kunne betale lånet tilbage.

Den anden side

Socialarbejdere ved Caritas' center for gæstearbejdere har fortalt, at Alem Deschasa arbejdede en måned hos en libanesisk familie, men der var store kommunikationsproblemer. Hun blev ”fyret” og fik ingen betaling. Næste job varede kun et par dage.

[pagebreak]Den afdøde har fortalt, at hun fik bank i arbejdsformidlingen og trusler om at blive sendt hjem igen. Hun skulle tidligere have forsøgt selvmord ved at drikke rengøringsmidler og springe ud af en kørende bil.

Det koster

Tanken om at drage til Libanon er nærliggende trods forbud. Det er meget vanskeligt at skaffe nok til familien og ”alle” tager arbejde udenfor landet, hvis det viser sig muligt.

The Guardian skriver, at prisen for at sende en person fra Etiopien via privat arbejdsformidling til Beirut er lidt over 3.000 kroner, hvoraf halvdelen går til bureauet. Artiklen med video viser også hendes vilkår i Addis og manden.

Nye forviklinger drejer sig om, hvorvidt den døde kvindes partner, som Guardian har talt med, skal arve en mulig erstatning fra en libanesisk retsafgørelse. I live ejede hun intet jordisk gods.

Partneren var ikke gift med hende og forskellige kilder siger, at han havde forladt hende til fordel for en anden. Ingen husker hende som et psykiatrisk tilfælde.
Sagen har vakt stor opmærksomhed i libanesiske og etiopiske medier og via videoen ude i mange andre lande.