I gadedemonstrationer omkring hovedstaden Damaskus er en tredjedel af deltagerne kvinder.

I mere konservative områder holder kvinderne i store tal sig fra gaderne, men ofte er de ude mellem de unge mænd og soldaterne for at mægle.

Salma Kahale er syrer og fortæller, at unge og gamle kvinder stiller sig imellem parterne for at stoppe dødelig vold, forhindre arrestationer og afværge sammenstød. De kan naturligvis ikke bekæmpe snigskytter.

Kvinder deltager aktivt i koordinering, forhandlinger, fremskaffelse af penge, smugling af hjælp og mennesker samt nødhjælp til sårede. Men lige nu drejer det sig ikke om kvinders rettigheder men om menneskerettigheder.

Kvindernes forår

Salma Kahale har arbejdet i centrum for det, der var muligt for kvinder i Syrien. Hun har været ansat i præsidentfruens kabinet og beskæftiget sig med kvinders rettigheder. I dag bor hun i Beirut.

Salma Kahale er i Danmark inviteret af Amnesty International til at deltage i Concord Danmarks konference i København, der forsøger at påvirke EUs politik overfor organisationer i civilsamfundet. Amnesty, RødeKors og tusinder andre hører med i den gruppe.

Syriens regering besluttede i 2003, at de ville forsøge at slippe kvindespørgsmål fri i den tro, at det var ganske upolitisk. Der blev tale om et forsigtigt forsøg på at diskutere kvinder rettigheder og ikke menneskeret.

Kvindegrupper tog udfordringen alvorligt. Medlemmer var typisk ældre, satte kvinder og ikke initiativrige unge. Utålmodigheden var udtalt, thi for en ung syrisk kvinde starter livet, omend med restriktioner, efter ægteskab.

Organisationerne blomstrede dog, skrev rapporter og arbejdede med at ændre landets lovgivning for at etablere en form for lighed for kvinder. Det gik galt.

Kvindepolitik

”Kvinder tog politiske initiativer,” forklarer Salma Kahale, ”og i 2006-07 kvalte styret igen initiativerne, fordi lighed for kvinder var alt for kontroversielt for samfundet og de religiøse.”

Kvælningen af kvindeorganisationerne foregik ikke ved tortur, men ved at fratage de mange nye organisationer tilladelser til at arbejde. Nye fik aldrig tilladelser. Det betød effektiv nedlukning.

[pagebreak]Løsningen for Bashar al-Assad styret var at dele og herske. De konservative islamiske kræfter ville ikke acceptere initiativer som HIV-uddannelse og meget andet.

Løsningen var at give de religiøse organisationer ansvaret for den slags mod en aftale om, at de undlod at udfordre styret på andre punkter, forklarer hun.

”I dag er familiers forhold stadig styret af de religiøse sharia regler, og de giver ingen plads til kvinder,” udtaler Salma Kahale.

Aktuel aktivitet

At styret i Syrien fik kvalt de kvindelige organisationer betød ikke, at de ophørte med at fungere. Grundstammen i dem var aktivister. De gik ”under jorden” og fortsatte deres arbejde for at forsvare kvinder rettigheder.

Regeringen forsøgte i 2010 at gennemføre en lov om private forhold, men kvinderne fik fat i en kopi og lækkede den til pressen og på Facebook. Den var et skridt tilbage for kvinders rettigheder. Resultatet blev, at den blev sendt tilbage i udvalg, og ingen har hørt til den siden.

Kvinderne arbejdede i et gråt område, forklarer Salma Kahale, hvor det ikke var politisk højspændt. Det har forandret sig med de ”revolutionære tilstande” for tiden. Kvindegrupperne blev splittet op. Ikke alle er imod Bashar al-Assad.

”Kvinder i Syrien er i dag bange for næste alting,” mener Salma Kahale. ”Til sidst var det umuligt at leve eller overleve. Folk fik nok. Vi bliver nødt til at håbe på noget. Lige nu er det demokratiske valg.”