Boys will (not) be boys...
Det er kun få år siden, Danske Spil endelig holdt op med at bruge deres (skod)slogan: ”Der er så meget kvinder ikke forstår!”.
Igennem mere end 15 år blev kvinder reduceret til dumme blondiner, der redte deres lyse hår, ordnede negle eller strøg tøj, mens de misforstod selv de mest banale udtalelser fra sportskommentatorer, mens mændene så fodbold i stuen.
Mændene blev også sådan lige reducerede til en gruppe neandertalere iført charmerende og vildt klædelige klub- eller landsholdtrøjer udover en ’fin’ dunk, mens de kastede øl rundt i hele stuen.
Men er det virkelig det, vi er? Kvinder: dumme blondiner, der fatter hat af mænds interesser, og mænd: primitive væsener, der har det bedst i hinandens selskab, hvor de alene er styret af krybdyrshjernen og ikke kan ytre noget som helst sprogligt forståeligt, men blot brumme og brøle?
Det tror jeg simpelthen ikke på.
Det aldrig været sjovt – og er det slet ikke længere
Jeg hadede den reklame, da den kom frem, men det var rigtig svært at få lov at sige højt, for hver gang blev jeg (også af kvinder) mødt med kommentaren· ”Arj, hold nu op, Lotte, det er da sjawt..!”
Det syntes jeg bare ikke. Og det synes jeg stadig ikke. Men idéen om, at det er ’sjawt’ at gøre grin med hinanden ud fra køn, lever stadig i bedste velgående.
Det er kun dage siden, jeg sagde fra over for en underviser på et AMU-kursus med en 80/20 kønsfordeling til mændenes fordel, fordi en (mandlig) underviser konstant kom med ’sjawe’ bemærkninger om kvinder.
Der var ”Bakspejlet som, kvinder tror, alene er placeret der, så I kan rette jeres læbestift..”, hans personlige historie om at være blevet skilt, fordi fruen havde lavet en ’bilkabule’ i deres helt nye bil (tø hø) eller ”Når jeg virkelig keder mig, kører jeg ned til torvet og kigger på kvinder, der skal parallelparkere…” og mange andre.
Min bemærkning til bakspejlet om, at han måske gad tage hensyn til, at vi også var et par hunkøn på holdet (i øvrigt totalt renset for læbestift), blev ignoreret, og da jeg i slutningen af dagen kommenterede, at jeg blev så F…… træt, da jeg fandeme godt kan parallelparkere (og i øvrigt bakke med stor trailer), blev som så ofte før blot kommenteret med: ”Nå, Charlotte bliver så træt, men det er jo HUMOR!”
Ja, eller hyggesexisme, som nogen af os kalder det?!
For det er fandeme rigtig dårlig humor, der ikke en gang overgås af den dårligste far-joke!
Hvilket hoved tænker du med?
For jeg er træt. Træt af, at det åbenbart er så svært at komme disse kønsstereotype forestillinger til livs, og at det bare er noget, vi skal leve med – helt i statsministerens ånd…
Og pissehamrende træt af, at #Metoo tilsyneladende er gået så mange mænd totalt over hovedet. Det er ikke ’sjawt’, og jeg gider ikke leve med det.
Jeg glemmer aldrig den gang, jeg og min daværende mand skulle købe brændeovn, og sælgeren konsekvent kaldte mig ’Lillemor’ og alene talte med min mand, når det handlede om det funktionsmæssige og med mig om udseendet på ovnen, selv om min mand absolut intet vidste om prøvningsattest.
Telia-sælgeren, der ringede op for at sælge mobilabonnementer og, inden jeg havde sagt noget, bad om at tale med min mand i stedet for. Jeg lagde på.
Eller da vi skulle sælge huset, og køberne altid spurgte min mand ind til bærende vægge, krybekælder osv., og han svarede dem: ”Hvis du har spørgsmål angående det byggetekniske, må du tale med min kone.”, og de så meget forvirrede ud. Og og og…
Men Lotte, for helvede, sådan er det jo ikke mere, tænker du måske. Men jo, det er det. Da jeg fortalte om episoden med underviseren til en anden kvindelig kursist svarer hun:
”Det kan du lige så godt vænne dig til, hvis du skal have det her arbejde. Sådan er tonen bare i det her. Og vi ved jo godt, at mænd ofte tænker med det andet hoved, ikk’?”
Hvad var det, du ikke forstod..?
Det må I egentlig godt. Tænke med det andet hoved. Men kunne vi lave en aftale om, at vi holder det til de steder og situationer, hvor det hører hjemme?
Som min redaktør skrev:
”Nedladende mandehumor, som jeg jo synes er ligeså okay i min kortklub, såvel som min kone laver den med omvendt fortegn, når hun er sammen med sine veninder. Men ALDRIG i et offentligt rum…”
For det er okay i fortrolige rum – om det så er i omklædningsrummet efter Old Boys-kampen, eller når jeg taler med min søster vildt politisk ukorrekt og siger ting, som jeg aldrig vil citeres for offentligt, fordi vi, som min redaktør fortsatte beskeden med: ”… skal have en vis frihed til at kunne joke – sarkastisk eller selvironisk – så det ikke bliver for kedeligt og woke…”
Så tænk endelig bare med det andet ’hoved’, når I er sammen med ’the boyz’. Men hop lige et par etager op, hvis du gerne vil gøre (godt) indtryk på en kvinde.
Vi skal lære hinanden at kende – igen
For det handler om forståelse, og dér er der åbenbart lang vej igen.
Hver uge har Berlingske en quiz, der kan handle om alt mellem himmel og jord. For nylig var et af spørgsmålene: ”Hvor mange kvinder kan lide scorereplikker?”
Til en hygge-komsammen på kontoret med en ligelig fordeling af mænd og kvinder, skulle vi gætte på det korrekte svar 5, 10 eller 20%?
Samlet set vurderede vi, at det var 10%, men så man på kvindernes svar alene, var det kun 5. Det korrekte svar var 20, som mændene havde svaret.
Og? Jamen, det viser jo med al tydelighed, hvor lidt vi egentlig kender til hinanden. Min tese er, at et godt stykke over 20% procent af mænd bruger scorereplikker, når de dater eller bare vil have en kvindes (positive) opmærksomhed. Men det er da rigtig ærgerligt, når så få egentlig bryder sig om det, ikk’?
Det samme gælder de såkaldte ’dick pics’, som man som single ofte får. Der er formentlig ingen mand, der sender en kvinde, de er interesseret i, noget, de tror, hun ikke ønsker, vel?
Jeg kender bare ikke én eneste kvinde, der ønsker at se mandens kønsdele, når hun beder ham sende et billede af sig selv – men det sker ofte. Forhåbentlig i misforstået ’service’, for medmindre du har tegnet en lille smiley på det blottede ’hoved’, så er det altså ikke helt det, fotografer normalt betegner som et ’headshot’!
Vi siger ’Hej!’, og så må vi ’pille’…
På AMU-kurset for sygetransport-chauffører bruger den faste underviser læresætningen: ”Vi siger: Hej!, og så må vi ’pille…”, der skal forstås som, at man ikke rører ved en borger (heller ikke bare en hånd på armen eller skulderen), før man har præsenteret sig. Og det er jo egentlig en fin sætning at skrive sig bag øret.
Men det er bare ikke nok, når vi taler omgang mellem kvinder og mænd – hverken i det private eller offentlige rum. Heller ikke at hun har sagt ’Hej!’ tilbage. Slet ikke på arbejdspladsen. Og lige præcis dér kommer vi ofte, som kvinder, i ubehagelige situationer, hvor vi får uønsket opmærksomhed fra mænd, vi arbejder sammen med, som fejlagtigt opfatter et ”Hej!” tilbage som samtykke til at ’pille’.
Det er det ikke!
Det er høfligt, venligt og kollegialt.
Det er ikke en invitation til at mødes på herretoilettet, som man kunne tro efter at have set dokumentaren på Discovery+ om sexisme på TV 2. Og det bringer os i rigtig dumme situationer. For hvordan får vi sagt fra over for den slags uden samtidig at støde nogen (mænd), så vi stadig kan spise morgenmad eller frokost sammen med de andre kolleger?
Den er svær…
Summa summarum er, at vi har lang vej igen. Og vi måske skal have både #Metoo version 3, 4 og 5, før vi forstår hinanden bedre, så vi får ændret kulturen og kommer videre.
Men indtil da og hvis du virkelig ikke kan styre din ubændige trang til at sende billeder af din mandighed helt uopfordret til kvinder, der ikke har bedt om det, så lad være med at lave en ’Dyrby’, men husk reglen: ”Aldrig to hoveder på samme billede!”
Charlotte Højlund Christensen er journalist, forfatter og enlig mor til syv hjemmelavede børn, der alle er født en ad gangen. Foto: Jeanne Kornum