EU og 10 mere eller mindre fattige sydamerikanske lande er efter 20 års konflikt blevet enige om en ny bananaftale, der skulle stille alle producenter af denne landbrugsvare lige.
Konflikten opstod i 1992 før Verdens Handelsorganisationen WTO blev etableret. Den endelige fred i banankrigen er historisk, fordi konflikten var nærmest uløselig.
EU havde etableret importafgifter på bananer, der favoriserede de store landes tidligere kolonier i Afrika og Caribien. Costa Rica indledte krigen ved at klage.
Bananproducenter, der ikke faldt i denne kategori, blev diskrimimeret; og de fakto udelukket fra det store europæiske forbrugermarked. Derfor gik de i krig med alle de forhåndenværende diplomatiske våben. Værende fattige havde de ikke meget andet end solidaritet, internationale normer og sund fornuft ved hånden.
Længste nogensinde
Banankrigen er den længste handelskonflikt i moderne historie. Ved den endelige ratificering af aftalen fra alle involverede parter går EU over til at anvende de samme importafgifter for alle. De vil gradvist falde til 114 euro pr. ton bananer, skriver sydamerikanske Mercopress.
Den internationale såkaldte Geneve Bananaftale fra 2009 er således nu aktiveret. EU har ændret sine regler og lovgivning i sommeren 2012.
Ved en ceremoni har repræsentanter for EU og 10 sydamerikanske lande (Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Venezuela og Peru) lagt konflikten i historiens skuffe. Køreplanen for trarifferne siger, at de 114 euro pr. ton skal nås den 1. januar 2017. Lige nu er den 136 euro.
WTOs konfliktløser, pakistaneren Shahid Bashir, udtalte ved ceremonien, at krigen og den historiske løsning i det mindste var god for een ting: WTO fik en mængde juridisk erfaring, der kan bruges i andre handelskrige.