Belgiske narkobetjente måtte fredag spærre øjnene op, da de gjorde et historisk stort kokainfund i havnebyen Antwerpen.
I en container med bananer fra det sydamerikanske land Ecuador fandt politiet otte ton af det forbudte, euforiserende stof - en narkomængde, som har en anslået gadeværdi af ikke mindre end 500 millioner euro.
Det svarer til 3,7 milliarder danske kroner, og det er en af de største beslaglæggelser af narko i Europa nogensinde.
Den belgiske narkoenhed opsporede de formodede bagmænd i storbyen Rotterdam i nabolandet Holland, hvor en belgisk lastbilchauffør blev anholdt sammen med fire andre hollændere, som havde hjulpet med kokain-fragten.
/ritzau/AFP