Fifa-præsident Sepp Blatter har været udsat for megen kritik og er åbenbart heller ikke nogen populær mand i sit hjemland, Schweiz.
I hvert fald måtte politi i fuld kampuniform tilkaldes, da overhovedet for verdensfodboldforbundet tirsdag aften holdt et foredrag på et universitet i Zürich.
Ifølge internationale nyhedsbureauer lykkedes det mellem 60 og 100 demonstranter at trænge ind i bygningen, hvor Blatter befandt sig, og mindst én røgbombe blev affyret, inden politiet skred ind.
Demonstranterne samlede sig efterfølgende udenfor foredragsbygningen og luftede et banner med teksten: "Jag Blatter væk. Overtag Fifa".
Blatter har siden 1998 været øverste chef for Fifa, der har hovedsæde i Zürich.
Fifa har længe været anklaget for uigennemsigtighed og korruption, men 78-årige Blatter har erklæret sig klar til at stille op til en periode, når der næste år skal vælges præsident.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.