Af Per Thiemann, peth@avisen.dk
Der åndede fred og ingen fare, da Danmarks nye demokrati-kanon i går blev præsenteret på et pressemøde på Christiansborg mellem sushi, solstråler og kildevand.
Men sandheden er, at de 35 punkter i kanonen blev fundet under højlydte skænderier og opslidende diskussioner mellem medlemmerne af kanonudvalget, der endda undervejs i de månedlange forhandlinger mistede et medlem, som gik i vrede.
»Demokratiet er ikke gratis, vi skal slås for det,« lød det meget sigende fra kanonudvalgets formand, professor Knud J. V. Jespersen, inden han overrakte undervisningsminister Bertel Haarder (V) den ny kanon.
Det var især spørgsmålet om, hvorvidt Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed skulle med i kanonen, der delte vandene, fortæller et af kanonudvalgets medlemmer, præst og ph.d. Kathrine Lilleør.
»Vi har ligefrem været uvenner undervejs. Vi har bestemt ikke grinet, mens vi har diskuteret de her ting,« siger Katrine Lilleør, der insisterede så hårdt på at få tegningerne med i kanonen, at professor Henning Koch undervejs forlod udvalget i protest.
»Jeg har siddet og hoppet på min stol af ophidselse. Henning Koch gik ligefrem ud af udvalget, fordi jeg insisterede på, at Muhammed-tegningerne skulle med,« siger Katrine Lilleør.
I sidste ende kom tegningerne ikke med, hvilket ærgrer Lilleør.
»Det er meget ærgerligt, at vi ikke har Muhammed-sagen med. For hele den aktuelle debat om demokrati udspringer jo netop af, at den frie presse er under pres.«
Kun til år 2000
Udvalget var også dybt splittet om, hvorvidt man burde have taget en person som den hollandske demokratiforkæmper Ayaan Hirsi Ali og besættelsestiden med i kanonen.
Udvalget lukkede til sidst diskussionerne om Muhammed-tegningerne og Hirsi Ali ved at vedtage, at kanonen kun skulle gå frem til år 2000. Dermed undgik udvalget behændigt at blive sovset ind i aktuelle og politisk betændte emner.
»Det var for at forhindre, at kanonen kom til at handle om den dagsorden, der er tæt på. Og vi ville gerne lave noget, der stak lidt dybere og var mere langtidsholdbart,« forklarede udvalgets formand, Knud J. V. Jespersen.
Integrationskonsulent Esma Birdi, der også sad med i udvalget, forsvarer fravalget af tegningerne. Set i bakspejlet vurderer hun, at det sparer Danmark for endnu en international krise.
Knæfald for islamismen
»Selvom demokrati-kanonen lægger op til intern debat i Danmark, er jeg ret overbevist om, at andre lande kigger med. Og i primitive lande kender man slet ikke baggrunden for, at tegningerne er blevet trykt. Det er udelukkende for at beskytte Danmark, at de ikke skal med,« siger Esma Birdi.
Hun understreger, at Salman Rushdies ’De Sataniske Vers’ er med i kanonen, og at det har samme symbolske betydning som tegningerne.
Mens oppositionen i går modtog kanonen med skuldertræk og kaldte den for »overflødig,« var der vrede i Dansk Folkeparti over, at blandt andet Muhammed-tegningerne samt terrorangrebet på New York 11. september 2001 ikke er med i kanonen.
»Det er et kæmpe udslag af politisk korrekthed og berøringsangst, at det ikke er med. Det er et knæfald for islamismen,« siger partiets uddannelsesordfører, Martin Henriksen.
Ny Alliances leder, Naser Khader, foreslår, at kanonen bliver oversat til arabisk, så »imamerne vil tage budskaberne om demokrati med i deres prædikener.«
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil overveje forslaget.
Undervisningsminister Bertel Haarder
(V), kulturminister Brian Mikkelsen (K) og udenrigsminister Per Stig
Møller (K) præsenterede i går sammen med kanonudvalget den ny
demokrati-kanon.
Formålet med kanonen er blandt andet at
»styrke danskernes kendskab til de principper om frihed og folkestyre,
som det danske samfund bygger på.«
Kanonen består af 35
punkter. 11 er historiske begivenheder (fx den franske revolution), 16
er filosofiske strømninger (fx kulturradikalismen), mens otte er
politiske tekster (fx Grundloven).
Læs hele kanonen på www.demokratikanon.dk.