Lexi Yeo på 10 år elsker delfiner. Eller det vil sige, det gjorde hun indtil forleden, da hun var med sin familie i turistparadiset Cancun i Mexico.
Som så mange andre steder i verden, har de også her den populære attraktion, hvor man kan svømme med delfiner, som selv svømmer rundt i et stort bassin. Lille Lexi fik sin redningsvest på, og alt gik også som planlagt, og familien stod på kanten og tog billeder.
Men pludselig gik to af delfinerne amok. De overfaldt den lille pige, bed hende i armene og på benene, og mens pigen skreg, fortsatte de angrebet, og prøvede at trække den skrækslagne og blodige pige under vandet.
Lexi reddede kun livet, fordi den bodyguard, som opholder sig i vandet, nåede at få fat i hende og slog løs på delfinerne, før han fik hende i sikkerhed ude af vandet.
Hun blev straks kørt på hospitalet, hvor lægerne kunne konstatere, at på trods af de mange bidemærker på arme og ben, så var de ikke så dybe, så hun ville få men af dem. Men hendes veneration for de små muntre hvaler kommer ikke tilbage foreløbigt.
En forkert han-delfin
Talsmænd bag firmaet "Ethical Dolphin Experience" fortæller, at der var flere grunde til det uventede angreb. Bl.a. "dårligt vand fra havet på det tidspunkt" og "en voldsom han i bassinet, som gjorde de andre delfiner stressede".
Lexis mor, siger til avisen The Sun, at hun var forfærdet og troede, hendes datter skulle dø. Hun har modtaget blomster, en bamse og et brev fra rejseselskabet TUI, som de rejste med.
– Det er fint, men jeg frygter bare for alle de andre turister. Fordi det ser ud til, at selskabet stadig tilbyder turister at svømme med selvsamme delfiner på stedet, siger hun.
Se hvordan Lexi blev skadet her
Flere forbyder delfinsvømning
Selv om delfiner siges at være både godmodige og yderst intelligente dyr, som, man ofte hører, har reddet mennesker i nød, er det stadig vilde dyr. De små hvaler har dog i årevis været brugt som turistattraktion, hvor man opfører delfin-shows og – de seneste 20 år – også har kunnet svømme med dem i et afgrænset område.
Det har vist sig på ingen måde at have nogle gavnlig effekt på de små hvaler. Tværtimod, så bliver de stressede og kan pådrage sig alverdens sygdomme, da de er i tæt kontakt med mennesker på et lille område.
Derfor forbyder flere turiststeder nu de oplevelsescentre, hvor man kan betale sig for at få en svømmetur med delfinerne.