De skal betale for den nye finanslov
Der kommer en forhøjelse af en række afgifter, annullering af nogle skattelettelser samt andre konkrete tiltag.
Per Kuskner
Finansministeriet har offentliggjort aftaleteksten. Her står der sort på hvidt, hvem der skal skal betale for den nye finanslov, som er strikket sammen af hhv. regeringen og dens støttepartier:
* Regeringen hæver fra 2021 den såkaldte bruttospilleindtægt fra 20 til 28 procent. Det betyder, at udbyderne af sportsvæddemål og onlinecasinoer skal betale otte procentpoint mere til statskassen af deres overskud. Det forventer Finansministeriet vil indbringe 150 millioner ekstra årligt.
* I småtingsafdelingen indføres der en registeringsafgift på fly, der ventes at indbringe fem millioner kroner om året.
* 100 millioner kroner finder partierne ved at stramme reglerne for leasede firmabiler. Biler leases som firmabiler med et beskatningsgrundlag, der er væsentligt lavere end prisen på en tilsvarende bil i normal handel, og ved at kræve en genberegning af registeringsafgiften forventer partierne at få flere penge ind.
* 65 millioner kroner rasler ind ved at hæve tredoble afgifterne på plastikposer og engangsservice.
* Prisen på en pakke cigaretter stiger fra nu 40,- kr. til 55,- næste år og 60,- i 2020.
* Derudover fjernes en særlig skatterabat hos en gruppe aktionærer. De såkaldte hovedaktionærer har under visse betingelser kunne få en rabat på skatten af aktiegevinsten. Det fjernes nu og ventes at indbringe omkring 160 millioner kroner i 2020.
* Afgifter på råstofmaterialer, tinglysning, bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage, skal indekseres med 1,8 procent årligt. Det giver 70 millioner kroner i 2020. I 2023 vil det give 230 millioner kroner.
* Statens brug af konsulenter skæres ned, så man sparer 126,8 millioner kroner til næste år.
* Forældrekøb (forældre har kunnet erhverve lejligheder til deres børn gennem en virksomhed og dermed opnå en skatterabat) lukkes med finanslovsaftalen. I 2021 ventes det at give en besparelse på 130 millioner kroner.
* Arveafgiften bliver forhøjes fra seks til 15 procent.
* Skatten på arbejdsgiverbetalt telefoni vedbliver. Den skat afskaffede den daværende VLAK-regering ellers. Det giver 600 millioner kroner ekstra til at finansiere andre forslag i finanslovsaftalen.