De levende poeters klub

Lyrik ? Der er liv i lyrikken i Århus. Poeternes klub kan fejre, at de er rundet 100 medlemmer inklusive lystløgnere og plattenslagere

Den unge mand med det lange pagehår og hatten med blomsten kigger selvsikkert ud på tilhørerne og forkynder, at de digte, vi nu skal høre, er inspireret af Tom Waits, James Joyce og dronning Margrethe.
»Godaften, poeter, godaften, plattenslagere og lystløgnere. Godaften til de store og de små,« næsten råber Johannes Bech, inden oplæsningen går i gang. I anledning af julen vil der være bas- og guitarmusik til digtene.
»Vi hedder Bundslatten ? af forskellige årsager,« siger han og modtager straks klapsalver for den kvikke replik af aftenens publikum, som er samlet på Café Pustervig.

Ro til digte

Poetklub Århus holder hver 14. dag digtoplæsning, poetry slam og andre ordrige indslag på caféen, og i løbet af efteråret har klubben rundet 100 medlemmer. Til juleafslutningen er omkring 30 digtinteresserede mødt frem. Selvom folk sidder med øl, smøger og sort kaffe uden sukker, er der respektfuld ro, når poeterne på skift fremfører deres nyeste digte. De handler om alt og ingenting. Blandt andet springer en arkitekt ud som poet og vover sig for første gang op på scenen for at læse op om: »Teksten jeg aldrig har skrevet« og »Pigen jeg aldrig har mødt«.
Rygtet om poetklubben er blevet spredt fra mund til mund. Efterhånden er det blevet et mødested, hvor digterne slynger om sig med ord og følelser og får en kommentar med på vejen for at forbedre udtrykket.
En af poeterne prøver at lade stilheden tale ved ikke at sige noget, mens en anden rytmisk trykker ordene ud af munden som salver af et maskingevær.

Unge poeter

»Digtene kan være noget rigtig lort, og de kan være rigtig gode,« siger næstformanden i poetklubben, Lise Dilling. Hun er 19 år gammel, og det er også hovedsageligt unge, der er med i poetklubben.
»Unge har fundet ud af, at digte ikke behøver at være gamle og tørre. Digte kan være noget man kommer til at grine af. De kan være cool,« smiler hun.
På scenen er Michael Persson begyndt at sende underfundige og underlødige ord ud i caferummet om »snapsmaskinen« og julefrokost- adfærd, så publikum griner og klapper.
»Det talte ord er på vej tilbage. Vi taler sammen hver dag, men tit og ofte siger vi ikke noget til hinanden. Når vi fremfører et digt, så finder man ud af, at sproget kan indeholde en masse drømme og energi, der ikke kommer til udtryk til daglig,« udbryder Michael Persson efter oplæsningen.

Fedt at være en nørd

Han mener, at det i dag er blevet mere tilladt at være speciel og udtrykke sin personlighed, og det kan være baggrunden for de mange århusianske poeter.
»Det kan godt være, at nogen synes, det er lidt nørdet at skrive et digt, men jeg synes, det er fedt at være en nørd,« understreger han.
Og så er der vist kun tilbage at tilføje et enkelt citat fra poetaftenen.
»Jeg tror, at det er en poets opgave at vække folk ... godnat.«

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.