Protestbevægelsen "De Gule Veste" er lørdag samlet på de franske gader for at minde landets regering om, at den stadig har stor opbakning.
Det sker, et år efter at bevægelsen første gang var på gaden.
"De Gule Veste" begyndte sine protester lørdag den 17. november sidste år og har siden da traditionelt været aktive om lørdagen. Derfor markerer bevægelsen også årsdagen lørdag - selv om datoen hedder 16. november.
Der ventes dog også demonstrationer på selve årsdagen søndag.
Lørdagens protester i den franske hovedstad, Paris, har ført til sammenstød mellem demonstranter og politiet.
Lørdag formiddag er 33 personer anholdt, og politiet har brugt tåregas.
Protesterne i Frankrig opstod sidste år, da præsident Emmanuel Macrons regering fremlagde planer om at øge afgiften på benzin og diesel.
Navnet "De Gule Veste" kommer fra de trafikveste, der er i alle franske biler, og som demonstranterne iklædte sig. Vestene illustrerede, at det var en protest mod de højere afgifter, som mange franskmænd siger, at de ikke har råd til at betale.
Det endte med, at Macron droppede afgifterne. Men da det skete, var bevægelsen blevet stor og havde også udvidet sit fokus.
Nu blev der demonstreret mod eliten og dens skøjten hen over almindelige borgeres problemer med at få pengene til at slå til.
282.000 mennesker deltog landet over i protesterne den 17. november 2018.
I den efterfølgende tid var landet ramt af usædvanligt voldelige demonstrationer. I Paris og andre storbyer blev nationale monumenter skændet, og butikker blev smadret og plyndret.
Præsident Macron siger, at selv om demonstrationerne er klinget noget af, så er han klar over, at vreden, der har drevet bevægelsen, har dybe rødder.
Den tvang ham til at give politiske indrømmelser, og han har erklæret, at hans regering nu vil være mere forsigtig med en kommende pensionsreform.
- Krisen med "De Gule Veste" var på en måde god for mig. Den mindede mig om, hvem jeg bør være, sagde Macron i september til magasinet Time.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters