Det har hidtil været anset som et faktum, at Danmarks VM-kvalifikationskamp på fredag mod Italien var udsolgt.
Nu er der imidlertid håb, hvis man er gået forgæves i bestræbelserne på at sikre sig en billet til fodboldkampen i Parken.
I alt 1160 billetter bliver nemlig sat til salg onsdag og torsdag, meddeler Dansk Boldspil-Union.
500 af billetterne er såkaldte returbilletter, hvor billetten er blevet reserveret, men senere er reservationen blevet ophævet.
De øvrige 660 billetter er sendt retur af det italienske fodboldforbund.
Mens Italien allerede er sikret førstepladsen i gruppe B og dermed billetten til VM i Brasilien næste år, så er kampen af afgørende betydning for det danske landshold.
Danmark ligger i øjeblikket på tredjepladsen i gruppen med 12 point, men kan håbe på at passere Bulgarien, der indtager andenpladsen med 13 point.
Gruppens andenplads giver muligvis adgang til playoff-kampe om en plads ved slutrunden.
Danmark møder om en uge Malta i Parken i den sidste kamp i VM-kvalifikationen.
Denne kamp er langt fra udsolgt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.