Danskerne er ved at have fået nok af lærerkonflikten og det får både lærerne og deres modpart i KL at mærke i en ny måling.
Ugebrevet A4 har siden lockouten blev indledt dagligt bedt danskerne tage stilling til, om lærerne eller KL bør få flest krav indfriet i tilfælde af et regeringsindgreb.
Men efter næsten tre ugers konflikt er danskerne hastigt ved at vende ryggen til både lærerne og KL.
Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet forklarer den dalende opbakning til lærerne og KL med, at forældre og danskerne generelt er ved at være trætte af konflikten.
- Jeg tror, der blandt danskerne er en tiltagende træthed over at høre begge parter køre i samme rille med de samme budskaber gang på gang. I den situation mister man sympati for begge parters synspunkter, siger Flemming Ibsen.
Tusindvis af lærere har ellers dagligt forsøgt at vinde danskernes sympati i konflikten, og lærernes fagforening har fyret millioner af kroner af på annoncer med det samme formål.
Målingen viser da også, at lærernes bestræbelser undervejs har virket. Mens 18 procent af danskerne i begyndelsen af konflikten mente, at et kommende indgreb primært skulle imødekomme lærernes krav, er støtten til lærerne gradvist steget. Og flere dage i løbet af konflikten har støtten været på mere end 20 procent.
Men siden weekenden er opbakningen faldet, og dags dato mener kun 15 procent af danskerne, at et regeringsindgreb skal være til størst fordel for lærerne.
Nedgangen i folkelig medvind får dog på ingen måde lærerforeningen til at lægge kursen om, oplyser formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Om den dalende opbakning fra danskerne siger han:
- KL har forsøgt gennem sine annoncer at tegne et billede af, at lærerne er gamle og ikke laver noget, og det har måske på en eller anden måde haft en virkning på danskerne. Samtidig tror mange nok, at konflikten er lige så meget vores - altså lærernes - som det er KL's. Det på trods af, at det udelukkende er KL, der har ønsket konflikten, siger han.
Hver dag står tusindvis af lærere foran skoler og protesterer, og lærerne deltager ivrigt i debatterne på de sociale medier. Oveni har Danmarks Lærerforening ifølge sitet Bureaubiz brugt tre-fire millioner kroner på at føre kampagne i medierne.
Men selv om den folkelige opbakning til lærerne falder, er lærernes fodarbejde og annoncekroner næppe forgæves, vurderer ekspert i politisk kommunikation og adjunkt ved Roskilde Universitet Rasmus Kleis Nielsen.
- Lærernes fodarbejde og penge er på ingen måder spildt. Kigger man på udviklingen i danskernes holdning fra efteråret 2012 til nu, har lærerne vundet mere gehør for deres synspunkter. Og kigger man på mediedækningen, får lærerne generelt positiv omtale, vurderer Rasmus Kleis Nielsen.
Han peger desuden på en undersøgelse, gennemført af kommunikationsvirksomheden Operate, der opdelte artikler og tv-indslag i henholdsvis neutrale og ikke-neutrale historier. I den første uge af konflikten blev to ud af tre af de ikke-neutrale historier vinklet til fordel for lærerne.
Kommunernes Landsforening (KL) har lige siden lockouten begyndte haft førertrøjen i forhold til folkelig opbakning til sine synspunkter.
På spørgsmålet om, hvem et regeringsindgreb skal være til størst fordel, peger 20 procent af danskerne i dag på KL.
Men kommunerne kan dog godt vente lidt med at række armene sejrssikkert i vejret. For KL oplever ligesom lærerne dalende opbakning til sine synspunkter. Andelen, der ønsker KL's krav fremmet ved et indgreb, er på godt to uger faldet fra 23 til 20 procent - og undervejs har opbakningen til KL flere dage været tæt på 30 procent.
Forhandlingsleder for KL, Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) glæder sig over, at kommunerne får større opbakning end lærerne.
- Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at der er flest, som ønsker KL's synspunkter tilgodeset. Og at den fordeling ikke har ændret sig i løbet af konflikten. Når vi så ligesom lærerne oplever dalende opbakning, skyldes det nok, at folk er tiltagende trætte af konflikten og naturligt tænker, at begge parter skal tilgodeses ved et eventuelt indgreb, siger Michael Ziegler.
Ugebrevet A4 får også løbende målt danskernes syn på de to hovedforhandlere Anders Bondo Christensen og Michael Zieglers troværdighed.
Og de seneste dages tal peger i retning af, at Anders Bondo taber troværdighed.
Andelen af danskere, som anser lærerformanden for troværdig, er på få dage - siden i lørdags - faldet fra 50 procent til nu 44 procent.
Nedgangen kan hænge sammen med udtalelser, som Anders Bondo Christensen kom med til en lærerfest fredag aften - under festen for mere end 2.000 lockoutede lærere sagde Anders Bondo Christensen fra scenen:
- De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da.
Scenariet blev filmet og efterfølgende offentliggjort i medierne, og det vakte i weekenden stor vrede hos KL, som udlagde udtalelsen som bevis for, at lærerne ikke vil lade skolelederne bestemme over deres arbejdstid.
Professor Flemming Ibsen siger om den famøse udtalelse:
- Bondos seneste melding, om at lærerne - og ikke skolelederne - skal bestemme, var en eklatant fodfejl. Man kan få en fornemmelse af, at den skjulte dagsorden er, at han skal beholde magten over skolen, og at han derfor ikke vil indgå en aftale med KL.
Anders Bondo Christensen selv mener, at hans udtalelser er blevet udlagt forkert.
- Det er smadder ærgerligt, at mine udtalelser er kommet til at fremstå så dårligt. Min holdning er, at hvis lærerne fremover kun skal gøre det, de får besked på, er det en meget dårlig løsning. Det er bedst, hvis lærerne fortsat påtager sig et stort ansvar for, hvad der foregår på skolerne, siger han.