Hvert år rammes 3000-4000 danskere af langvarig hjernerystelse. Mangel på viden om hjernerystelser og modsatrettede holdninger til, hvordan borgerne bedst rehabiliteres, gør det til en potentielt vanskelig opgave for jobcentrene at få de ramte tilbage på arbejdsmarkedet. Det skriver avisen Danmark.
Folk med langvarig hjernerystelse kan have symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær, ekstrem træthed og stor følsomhed over for lys og lyde. For nogle varer problemerne i årevis. Det er en gruppe borgere, der kan være svære at håndtere i jobcentrene, fordi der ikke er entydige holdninger til, hvordan man bedst håndterer de hjernerystelsesramte, der må sygemeldes og måske mister deres arbejde.
Hos Jobcenter Assens har man i løbet af det seneste år set en stigning i antallet af borgere med langvarig hjernerystelse. Men der er stor forskel på, hvilke anbefalinger, der gives til rehabilitering af borgerne, blandt andet fra læger.
- Det er et svært område, når vi har med hovedet at gøre. For hjernerystelse er der ligesom ved depression forskellige vurderinger af, hvordan det skal behandles. Derfor er det enormt svært at finde ud af, hvornår vi skal begynde at understøtte borgerne i deres vej tilbage på arbejdsmarkedet, fortæller Maja Jæger, som er afdelingsleder for Arbejdsfastholdelse i Jobcenter Assens.
Der er ikke noget mærkeligt i, at læger giver forskellige anbefalinger, siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.
- Der vil altid være forskel på, hvordan læger rådgiver om hjernerystelser, fordi der er forskel på, hvad patienter kan, og man skal give information, der passer til den borger, man sidder over for. Det er den sunde variation. Så er der selvfølgelig forskellige vidensniveauer, og der er ikke stor konsensus om, hvad man skal sige til folk, der har slået hovedet. Der er nogle, som siger, at de er eksperter, og der er centre, der skyder op, men det er jo ikke sådan, at de har en hel masse håndfast viden at bygge på, siger han og fortsætter:
- Der mangler solid evidens på området, så ingen ved nok, og derfor kan man heller ikke forvente andet, end at den praktiserende læge heller ikke ved nok. Det er ikke bare udbredelse af viden, der mangler, men også noget solid viden at udbrede, mener Anders Beich.
For at hjælpe borgerne med at håndtere, at de ikke længere kan, hvad de tidligere har kunnet, henviser Jobcenter Assens blandt andet til kommunens hjerneskadekoordinator, som kan hjælpe med at skabe overskuelighed i borgerens deltagelse i blandt andet sundheds- og beskæftigelsessystemet. Men selv om man forsøger at sammensætte det bedste forløb for de hjernerystelsesramte, kan det være vanskeligt at vurdere, hvilke borgere, der har brug for ro, og hvilke der har gavn af en mere aktiv tilgang. Desuden muliggør lovgivningen ikke altid at give borgerne ro.
Det er en problemstilling, som Ronni Lykke Bødker, formand for Hjernerystelsesforeningen, nikker genkendende til.
- Vi hører primært om dårlige oplevelser med jobcentrene, fordi de måske ikke ved, hvordan de skal gribe hjernerystelser an. Det er jo heller ikke deres primære kompetence. Folk kommer ud i uhensigtsmæssige jobprøvninger. Hvis man har meget hovedpine eller synsforstyrrelser, er det måske hverken en børnehave eller Bilka, man skal ud i, siger han.
1. marts 2019 åbner et nyt nationalt center for hjernerystelse. Med støtte fra satspuljemidlerne skal centret indsamle og dele den evidensbaserede viden, der findes om langvarige følger efter hjernerystelser. Centret, som skal drives af Center for Hjerneskade og Hjernerystelsesforeningen, skal sikre, at folk, som har slået hovedet, får den bedst mulige behandling, uanset om de henvender sig til deres læge eller på skadestuen i alle dele af landet.
- Et hovedfokus vil være at udbrede viden til de fagfolk, der har direkte kommunikation med hjernerystelsespatienter. Akutmodtagelser, læger og sagsbehandlere er helt centrale i forhold til at de forstår, hvad problemstillingen er, og hvordan den vil være hensigtsmæssig at håndtere, siger Frank Humle, som er direktør for Center for Hjerneskade ved Københavns Universitet.
Mange, der rammes af langvarig hjernerystelse, har potentiale for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men de har behov for en længere restitutionsperiode, end man almindeligvis har, fortæller Frank Humle. Center for Hjerneskade udførte i 2011 et forskningsprojekt med 89 personer, der havde følger efter hjernerystelse.
- Vi rehabiliterede halvdelen, og resten blev fordelt til de 15 kommuner, de hørte til. Blandt dem, der ikke allerede var i arbejde, var der 20 procent, der vendte tilbage til arbejdsmarkedet gennem det forløb, de fik hos os. I kommunerne var det fire procent, fortæller han til avisen Danmark.
Hvis mennesker med langvarig hjernerystelse får en forkert behandling i kommunerne, kan det have store konsekvenser, fortæller lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Hana Malá Rytter, som forsker i langvarige følger efter hjernerystelser.
- Det kan betyde, at de for eksempel har endnu sværere ved at vende tilbage til arbejdet og i værste fald ender på førtidspension. Jeg er helt med på, at det er en vanskelig gruppe at håndtere. Men man bør have fokus på at fjerne så mange af de stressende elementer som muligt og i stedet støtte borgeren i det, de har behov for. Og så skal kommunerne have fokus på, at folk med hjernerystelse skal behandles af dem, der ved noget om hjernerystelser, fastslår hun.
Blandt andet kan det være svært at se, hvor hårdt ramt personerne er.
- Hjernerystelse er et komplekst problem, fordi det giver følger, som er usynlige. Når man møder den hjernerystelsesramte, er vedkommende helt normal. Men når de kommer hjem efter et møde med jobcenter eller arbejdsgiver, er de måske ude af stand til at fungere resten af ugen, fortæller hun.
Også i Aarhus Kommune udgør sygemeldte borgere med hjernerystelser en udfordring. Derfor oprettede man for et år siden et jobrettet rehabiliteringsforløb til sygemeldte med hjernerystelse, fordi man hos Sociallægeinstitutionen gennem flere år havde mødt sagsbehandlere, job- og virksomhedskonsulenter, som oplevede, at hjernerystelsesramte kan være svære at hjælpe tilbage i job.
Forløbet har fokus på mestringsstrategier og en hensigtsmæssig tilbagevenden til arbejde og er forbeholdt borgere på sygedagpenge, som er henvist fra jobcentret. Det indeholder individuelle samtaler, træningsforløb ved fysioterapeut samt et gruppebaseret mestringsforløb
- Vi kan endnu ikke sige, om deltagerne i forløbet er kommet tættere og hurtigere tilbage på arbejde. I gruppeforløbet måler vi på deltagernes trivsel ved opstart og ved afslutningen af forløbet. En stor del af deltagerne oplever en bedret trivsel efterfølgende, samt en positiv forandring hvad angår mestring og sygdomsopfattelse, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på sygdomsadfærd og prognose, siger Berit Steen, som er ledende psykolog ved Sociallægeinstitutionen, til avisen Danmark.
Når det seneste hold er afsluttet, har 33 borgere været gennem projektet.
Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier