Fredag aften skete det, som for mange fans bare ikke måtte ske: Lisa blev stemt ud af X Factor. Dommerne røg efter showet verbalt i totterne på hinanden, og den udstemte selv lagde heller ikke fingrene imellem, da hun kort og godt fortalte bødlen - Remee - at han kunne rende hende.

Både lørdag og søndag trak fredagens drama store forsider, og på hjemmesider gik seerne nærmest amok og krævede Remees hoved på et fad. Men hvorfor? Det er jo bare et tv-show. Eller hvad?

»X Factor er ikke længere bare et tv-program. Det er blevet et fænomen, et samfundsanliggende. Vi ser det ikke kun, fordi vi gerne vil se det. Vi ser det, fordi vi skal se det. Fordi vi er nødt til at se det,« siger kommunikationsekspert Henrik Byager.

Mere end halvanden million danskere følger hver fredag programmet, og Henrik Byager forstår udmærket, at følelserne kommer i kog - også på seernes side af skærmen.

Hvis Martin ryger, så ... 

»Min datter på 15 er ved at dø, hvis en af de kandidater, hun holder med, ryger ud,« siger Byager, der selv holder med Martin.

Og skulle Martin en dag ryge ud, så ...

»Så bliver jeg sur. Så gider jeg ikke se det program mere, for så er de sgu da for åndssvage alle sammen.«

Professor og medieforsker ved Københavns Universitet, Torben Kragh Grodal, mener, at årsagen til de store følelser, skal findes i selve konceptet.

»Man har en kombination af at vinde i lotto og at få smæk. Og så opbygger man en form for bekendtskab over et længere forløb med en gruppe personer, hvor man føler, at man har en slags ekstra vennekreds. Det bliver ekstra virkeligt af, at der er billeder af familie og venners reaktioner undervejs - det er angsten og spændingen, som går lige i den forlængede rygmarv, hvor alle de grimme - og alle de gode - følelser sidder, siger Torben Kragh Grodal.

Blachman er Dracula

Ligesom danskerne kan blive provokeret af Anja Andersens temperamentsfulde fremfærd på håndboldbanen, vækker den arrogante X Factor-dommer Thomas Blachman nogle helt særlige følelser:

»Det bliver til en slags Dracula-show. Han er sådan en person, der fyrer en ekstra gang op for følelserne. Blachman håner, nedværdiger, roser - og han giver den en ekstra tand, hvor det altid er primat-følelser af den ene eller anden art,« siger Torben Kragh Grodal.

I modsætning til TV 2 s fredagsprogram Varm på is , er deltagerne i X Factor ganske almindelige mennesker. Det skaber identifikation, mener praktiserende psykolog Birgit Bruun.

»Det kunne være mig. Det kunne være min datter. Sådan tænker mange, når de ser de her helt almindelige mennesker blive stjerner på ingen tid. Folk lægger følelser i det, og så gør det ondt, når deres favorit pludselig falder ned fra tinden igen,« siger Birgit Bruun og fortsætter:

»Det er ligesom, når folk sidder hjemme foran skærmen, ser fodboldkamp og bliver helt vildt rasende, hvis de forkerte vinder,« siger Birgit Bruun.