Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Jeg havde svært ved at få armene ned, da EU-Kommissionen, tilbage i maj sidste år fremlagde sin ambitiøse biodiversitetsstrategi for EU. Strategien var kærkommen, da vi i alt for lang tid har set tilbagegang i flora og fauna i EU. Danmark er med 56 pct. opdyrket land det mest intensivt dyrkede land i EU. Vi kender alt til den svære balance mellem menneske og natur.
Med strategien foreslog EU-Kommissionen, at 30 pct. af EU’s landareal skal være beskyttet natur i 2030. En tredjedel af dette (svarende til 10 pct. af EU’s landareal) skal ydermere være ”særligt beskyttede” områder.
MEN! en strategi fra EU-Kommissionen er ikke vedtaget lov. Det er derimod et politisk mål med en – til tider- lidt løst beskrevet køreplan for at imødekomme disse mål.
Det er således også tilfældet hér. I strategien fra maj sidste år står der, at EU-Kommissionen agter at indfri disse 30- og 10-procentsmål i samarbejde med medlemsstaterne. Og i løbet af 2020 og 2021 skal parterne finde frem til de kriterier og retningslinjer for indkredsning og udpegning af yderligere områder, herunder en klar definition af ”strengt beskyttede” områder.
Der kommer altså ikke nødvendigvis ny EU-lovgivning på området i form af et direktiv eller en forordning, hvis EU-Kommissionen og EU’s 27 regeringer bliver enige om fornuftige retningslinjer og tilmed byder ind med nye arealer i pågældende medlemsland for at nå disse 30- og 10-procentsmål på EU-niveau.
Jagt risikerer at blive forbudt i 10 % af EU’s areal
I skrivende stund sidder en ekspertgruppe bestående af embedsmænd fra EU-Kommissionen og embedsmænd fra medlemslandene, og udarbejder retningslinjer og definitioner for disse beskyttelsesområder. Meget bekymrende kan man læse, at den foreløbige definition af ”særligt beskyttede” vil forbyde jagt. I den foreløbige tekst står der, at aktiviteter såsom ”minedrift, fiskeri, jagt eller skovbrug” er ”uforeneligt” med det strenge beskyttelsesniveauer.
Det er simpelthen ikke okay! Min erfaring er, at jægere og fiskere er nogle af de bedste ambassadører for naturen – ikke det modsatte. Jægere og fiskere har et naturligt incitament til at tage sig godt af naturen og sørge for, at biodiversiteten er i topform – i Danmark og resten af EU.
Endnu mere underligt bliver det, når man læser i ekspertgruppens udkast, at turisme og projekter omkring vedvarende energi godt må have adgang til disse ”særligt beskyttede områder”. Der må altså ryddes op i definitionerne før den videre forhandling i 2021.
Miljøministeren må på banen
Det er derfor afgørende, at miljøminister Lea Wermelin kommer på banen og er åben om den taktik, som Regeringen har i drøftelserne med Kommissionen. Indtil videre har hun ikke udtalt sig konkret på trods af, at hende ministerium er repræsenteret i ekspertgruppen. Dette mummespil duer naturligvis ikke. Det bør netop være hende magtpåliggende at sikre, at jagt i Danmark ikke bliver indskrænket pga. EU’s biodiversitetsstrategi.
Ministeren bør også række ud til ligesindede lande – f.eks. i Norden – og trække en streg i sandet, så EU-Kommissionen forstår, at de er på afveje. Ellers bliver strategien meningsløs og uden sund fornuft. Og hun skal skynde sig, for allerede senere i januar mødes ekspertgruppen af embedsmænd og arbejder videre med anbefalingerne.
Miljøministeren burde også tage en tur med på jagt for at se, hvorfor danske jægere er blandt de allerbedste til at tage sig af biodiversiteten og dermed sikre naturen til generationerne efter os.
Pernille Weiss er medlem af Europa-Parlamentet, C (EPP) Foto: Scanpix