For et forskerhold i Århus har de seneste dage sneglet sig afsted. Ikke fordi de har noget imod julen, men fordi »deres« satellit blev sendt til himmels onsdag klokken 15.24 fra Kazakhstan.
Satellitten Corot skal studere stjernernes indre og måske opdage nye planeter ved at observere stjernerne med et meget følsomt teleskop.
Projektet er egentligt fransk, men det er de danske forskere, der har lavet de matematiske teknikker til at forstå de oplysninger, som satellitten indsamler.
Ligesom jorden rammes af skælv, så gør stjernerne også. Når et skælv ryster stjernen skyldes det bølger, som rejser fra stjernens indre til overfladen. Det får lystyrken til at variere en ganske lille smule. Det er det, som satellitten opfanger. Men forskellene i lysstyrke siger faktisk en hel del. Det afhænger blandt andet af, hvilket stof stjernen er lavet af.
»Og det kan vi faktisk bruge til at finde ud af, hvor gammel en stjerne er. Så vi kan se, om den er en eller 10 milliarder år gammel,« siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, som er med i projektet.
Ren energi
Forskerne tripper også for at finde ud af, hvordan de stoffer, stjernerne er lavet af, opfører sig. Det ved man meget lidt om i dag, fordi man ikke på jorden kan genskabe de temperaturer og fysiske forhold, som stofferne findes under i rummet.
»Det er selvfølgelig interessant for fysikere, men den forståelse vi får, kan måske hjælpe os til at designe fusionsreaktorer i fremtiden,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.
I disse år forskes der hårdt på at lave en fusionsreaktor, fordi den vil kunne lave enorme mængder energi uden nævneværdig forurening, som for eksempel CO2.
Men formodentlig kommer satellitten til at opdage ind til flere nye planeter. For selvom teleskopet vil være rettet mod stjernerne, så vil der alligevel pippe planeter forbi. Når planeter passerer en stjerne, vil lyset fra stjernen blive mindre, mens planeten glider forbi. Fuldstændig som det sker, når månen skygger for solen, som vi kender det.
Det er denne lyssvækkelse som forskerne vil holde øje med. Det har den fordel, at vi vil kunne opdage meget mindre planeter end tidligere. For i dag udnytter man tyngdekraften til at finde nye planeter. Når en planet passerer en stjerne vil tyngdekraften nemlig gøre, at stjernen bliver trukket en smule tættere på planeten. Men for at man kan se det, skal planeten være meget stor – på størrelse med Saturn og Jupiter.
»En planet på størrelse med Jorden vil man dårligt kunne se på den måde. Men det kan vi ved at se på lysstyrken,« forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.
Se opsendelsen her: http://www.cnes-tv.com/corot_en/