Sammenlagt for mænd og kvinder scorer Danmark 528 point på ranglisten, mens Spanien har 480 point og Tyskland 476 point på de efterfølgende pladser.
Danmark er suveræn nummer et på herresiden, efter at A-landsholdet vandt EM-guld, hvilket også var tilfældet for U/20-holdet, mens det danske U/18-landshold snuppede EM-sølv.
Hos kvinderne er Danmark tredjebedst trods A-holdets 11.-plads ved EM.
Her har U/20-landsholdets EM-sølv og U/18-holdets bronzemedaljer fra EM trukket op i det samlede regnskab.