Et hold forskere ved Aalborg Universitet er i gang med et projekt, hvor de skal se de demokratiske spilleregler efter i kortene.
Du ved, de fælles regler om, at hver stemme tæller det samme, når der er kommunal- og folketingsvalg.
Blandt andet kigger de på, om man på forsøgsbasis skal gøre værdien af en stemme afhængig af, hvor meget man har sat sig ind i politik og samfundsforhold. Således at dem, der ved mest, får mere magt. Eller dem, der skal leve med de politiske beslutninger i længst tid, får mere at skulle have sagt.
Berlingske har talt med Jørn Sønderholm, der står i spidsen af projektet, og som er lektor ved Institut for læring og filosofi ved Aalborg Universitet.
- En vælger på 92 år har en stemme, som tæller lige så meget som en vælger på 18. Er det retfærdigt?, lyder det fra forskningslederen, der sammen med sit hold har fået fem millioner kroner i støtte fra Det Frie Forskningsråd til projektet.
- Vi er ikke sikker på, at princippet om en mand, en stemme er specielt godt forankret i gode argumenter. Derfor bør vi overveje, om det ikke giver god mening - også i et lighedsperspektiv - at unge menneskers stemmer tæller mere end ældre menneskers, siger han.
Valgretsalderen i Danmark er 18 år, men flere partier i Folketinget ønsker, at også 16-årige skal have lov til at sætte et kryds i stemmeboksen.
Den 29. juni i år fik fire personer med kognitivt handicap i Østre Landsret afvist deres sag mod staten, hvor de krævede deres til at stemme ved folketingsvalg.
En af de fire sagsøgere er 64-årige Lasse Jensen fra Hirtshals, der nu håber, at det bliver muligt at anke sagen til Højesteret.
- Jeg er bitter og frustreret, men i den udstrækning jeg har kræfterne, vil jeg blive ved med at kæmpe for min egen skyld og for alle de andre, det vedrører, sagde han til Ritzau.
-