Arbejdsløse gider ikke arbejde, og de kan slippe af sted med at gå og dandere den. Sådan har det lydt i den offentlige debat, og debatten er blevet forstærket af Dovne Robert. Men nu viser en analyse, at kravene til arbejdsløse i Danmark er blandt verdens hårdeste.

Analysen er foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Analysen viser, at danske arbejdsløse, hvis de vil have offentlig forsørgelse, skal leve op til de fjerde skrappeste krav målt i forhold til arbejdsløse i de rigeste lande i verden.

Kun i Norge, Tyskland og i Polen stilles der skrappere krav til ledige, end der gøres i Danmark. Sverige ligger på en tiendeplads. Helt i bund ligger Sydkorea, hvor der ifølge OECD's oplysninger er særdeles lempelige forhold for arbejdsløse.

OECD har målt og tildelt mellem et og fem point til de såkaldte rådighedskrav, som landene stiller til ledige, hvis de vil have offentlig forsørgelse. Ugebrevet A4's analyse tager udgangspunkt i de fire krav, som er helt centrale, når det handler om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er i øvrigt de samme kriterier, som Dansk Arbejdsgiverforening benytter i sin seneste arbejdsmarkedsrapport.

I Danmark handler rådighedskravene blandt andet om:

· Som udgangspunkt har man pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

· Man skal kunne og ville tage et ledigt job med dags varsel.

· Nyledige skal straks lade sig registrere i jobcentret.

· Ledige har pligt til at tage job, som ligger inden for en radius på tre timers offentlig transport.

Trods de internationalt set hårde krav til ledige er kravene ikke afgørende for at skabe dynamik på arbejdsmarkedet. Det mener underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Det er klart, at det alt andet lige er bedre, at Danmark er nummer 4 end nummer 24 på OECD's liste, men vi skal bare lægge til, om det reelt set lykkes os at administrere reglerne efter de intentioner, der ligger bag. Og DA kan konstatere, at det i det daglige ikke lykkes at få kravene til at fungere, fordi vi ikke formår at få besat en række job i den lavere ende af lønskalaen, siger Erik Simonsen.

Heller ikke Venstres medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg Hans Andersen falder på halen over, at Danmark byder ledige de fjerde hårdeste rådighedskrav blandt verdens rigeste lande.

Venstre vil fortsat, som en del af en kommende kontanthjælpsreform, kræve, at ledige tager job overalt i landet, sådan som man gør i Norge. I Danmark kan ledige inden for de første tre måneders ledighed nøjes med at tage job i en radius af tre timer med offentlig transport.

Bor man i København, bør man efter Hans Andersens mening som udgangspunkt straks rykke til Esbjerg, hvis det er der, arbejdet er.

- Det er løgn, at der ikke er job at få i Esbjerg. Og der er job at få i Skagen - i sommerhalvåret. De job bliver jo ikke søgt. Det kan jeg se, når jeg læser aviser og lytter til, hvad arbejdsgiverne siger. De bliver ikke søgt af kontanthjælpsmodtagere. De bliver søgt af europæere fra andre lande. Så en fjerde plads på OECD's liste eller ej - det får ikke os til at ændre vores krav til en kontanthjælpsreform, siger Hans Andersen.

På de fire kriterier, som er medtaget i analysen, scorer Norge maksimumpoint i tre kategorier, mens Danmark får toppoint i to af kategorierne. Danmark ligger helt i top i kategorien »rådighed under aktivering«, som også er den eneste kategori, hvor Norge ikke scorer maksimumpoint.

Forskellen skyldes, at ledige i aktivering i Norge er 'fredet' og altså ikke behøver at søge job, mens de for eksempel får undervisning. I Danmark derimod skal ledige i aktivering søge job og påtage sig anvist arbejde.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, er glad for OECD-undersøgelsen. Den giver ham et tiltrængt våben i den daglige politiske krig mod borgerlige politikere, oplyser han.

- Jeg går ikke op i fjerdepladser eller noget, men det her bekræfter os i, at de ledige ikke kan være nogle dovne hunde, men at de skal gøre, hvad de kan for at få et job. Borgerlige politikere er ude på et sidespor, når de siger, at har du ikke noget at lave, er det nok fordi, du er doven, siger Leif Lahn Jensen.

Hos lønmodtagerne i LO-fagbevægelsen vurderer leder Ejner K. Holst, at vi i Danmark med denne liste bør få øjnene op for, at ledighed ikke er en dans på roser.

- Jeg vil godt understrege, at man selvfølgelig skal stå til rådighed. Det er en del af pakken, hvis man vil have dagpenge. Men den enorme fokus på, at ledighed er selvforskyldt, skyldes det forkvaklede menneskesyn, som de borgerlige gennem ti års styre fik ind i dagpengesystemet, siger Ejner K. Holst og påpeger, at han er træt af at høre på, at der ikke er incitamenter til at arbejde i Danmark.