Danmark er det land i EU, der er hurtigst til at få ledige i arbejde. Kun 1,2 procent af arbejdsstyrken er ledig i mere end et år ad gangen, og 37,4 procent af dem, der var ledige i andet kvartal af 2016, havde fundet arbejde i tredje kvartal.
På begge parametre kommer Danmark ind på førstepladsen blandt landene i EU. Det viser en ny analyse, som Danske A-kasser har lavet på baggrund af tal fra EU's statistiske database Eurostat.
- Man hører tit i debatten, at de ledige venter med at finde arbejde til dagen før de løber tør for dagpenge. Men tallene her viser jo, at den myte ikke holder, siger direktør for Danske A-kasser Verner Sand Kirk.
Tallene peger også på, at der ikke er brug for flere stramninger af reglerne over for de ledige, mener professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitets Institut for Statskundskab.
- Der er ikke noget, der tyder på, at vores dagpengesystem får danskerne til at placere sig trygt og godt i hængekøjen, når de bliver arbejdsløse. Vi har en meget hurtig bevægelse fra arbejdsløshed til beskæftigelse og en meget lav langtidsledighed sammenlignet med andre lande, siger han.
Trygt og fleksibelt arbejdsmarked
Når vi i Danmark er så gode til at få ledige i job i forhold til vores naboer i EU, så skyldes det vores meget fleksible arbejdsmarked, forklarer Per Kongshøj Madsen.
- I andre lande klapper fælden, når man har fastansat en medarbejder, så er det svært at fyre dem igen. Men i Danmark ved arbejdsgiverne, at de relativt let kan komme af med medarbejderne, hvis de ikke har brug for dem længere, eller hvis de kommer til at ansætte en, der ikke passer til jobbet, siger han.
Derfor er de danske virksomheder mere risikovillige og hurtigere til at tage nye medarbejdere ind.
- Det er lettere at blive fyret, men det er også lettere at finde et arbejde igen. På den måde får vi et arbejdsmarked med rigtig mange jobåbninger, forklarer Per Kongshøj Madsen.
Når det er lettere at fyre medarbejderne i Danmark end i andre lande, så skyldes det, at vi samtidig har et stærkere sikkerhedsnet i form af dagpengene og nogle jobcentre og A-kasser, som hjælper de ledige med at finde et nyt job.
De tre ting tilsammen kalder man for flexicurity, fordi det på én gang giver et fleksibelt arbejdsmarked og tryghed (security) til lønmodtagerne. Men vi skal passe på ikke at ødelægge den balance, advarer Per Kongshøj Madsen.
- Efter politikerne halverede dagpengeperioden i 2010, blev der indført højere fratrædelsesgodtgørelser på det private arbejdsmarked i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i både 2010 og 2012, og det giver et mindre fleksibelt arbejdsmarked. Men det har vi heldigvis ikke set i de seneste overenskomstforhandlinger, siger han.
Sætter førstepladsen over styr
Selvom kritikerne af dagpengereformen frygtede, at den forringede tryghed også ville gå ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, er Danmark altså stadig EU-mester i at få ledige i job.
Men også Danske A-kasser advarer om, at vi risikerer at sætte den førsteplads over styr, fordi der kommer større og større huller i sikkerhedsnettet.
- Forskellen mellem at have et arbejde og være arbejdsløs bliver større, fordi dagpengene langsomt bliver mindre værd, forklarer Verner Sand Kirk.
Han henviser til, at politikerne med skattereformen i 2012 besluttede at regulere dagpengene, så de ikke følger med lønudviklingen. Og dertil kommer de øgede beskæftigelsesfradrag, som man kun får glæde af, når man har et job.
- Langt de fleste er jo enige om, at vi har en unik model i Danmark. Men hvis man oven i en skrap dagpengereform fortsætter med at forringe det ene og det andet hjørne af dagpengene, så kommer vores model under pres, siger han.