Da Miley Cyrus gik på scenen ved dette års MTV Video Music Awards, var hun godt klar over, at hendes optræden ville dele vandene.
Men hun havde ikke forudset, at hendes frække dans ville give genlyd flere dage efter hun havde ladet sine baller gnide op af sangeren Robin Thicke, som hun optrådte med.
- Mig og Robin sagde hele tiden "Nu går vi ind og skriver historie", forklarer Miley Cyrus til MTV News i det første interview om den kontroversielle optræden.
- Alle vil gerne have, at deres VMA-optræden går over i historien, siger hun.
Det er ikke første gang, at en sangerinde har forarget og chokeret ved VMA. Miley Cyrus tilslutter sig blandt andet Madonna og Britney Spears, der også fik på puklen for at have leveret shows, der mildest talt burde være forbudt for børn.
Men kritikken fra de mange, der mener, at Miley Cyrus gik for langt, tager sangerinden selv helt roligt.
- Jeg synes det er utroligt, at der er gået tre dage og folk taler stadig om det. De tænker alt for meget over det, siger Miley Cyrus i interviewet.
- De tænker mere over det, end jeg gjorde mens jeg var på scenen. Jeg tænkte ikke så meget over det, for det er bare mig, siger hun.
Se Miley Cyrus' dans her:
http://www.mtv.dk/nyheder/35969-se-alle-optraedener-fra-vma-2013/video/58673-we-can-t-stop-blurred-lines-give-it-2-u-medley-2013-mtv-vma
Newspaq