Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
For nylig læste jeg den sjoveste fb-opdatering:
”Dem, der har besluttet, at drenge over 15 år er gamle nok til selv at logge på diverse patientportaler… de har aldrig haft drenge på 15 år…”
Den er sjov, fordi den rammer hovedet på sømmet. Drengene (og en del piger) er simpelthen ikke gamle nok til at tage det voksen-ansvar i en alder af 15. Men udover at være sjov, har denne her forælder jo ret. Dem, der har besluttet, at vores unge (drenge) er gamle nok, når de er mellem 15 og 18, kan simpelthen ikke nogensinde have haft drenge i den alder.
Derfor kender jeg også flere forældre til unge (drenge) mellem 15 og 18 år, der har ungernes NemID, fordi der ellers ikke er styr på en s…!
’Buksemyndig’ er ikke det samme som myndig
For de er simpelthen ikke modne nok i hovedet. Ja, de er ’bukse-myndige’ og har dermed lov til at have sex med en anden, der også er ’bukse-myndig’, men de er altså stadig ikke myndige i ordets egentlige forstand, så længe de ikke er 18 år.
Og medmindre jeg totalt har sovet i timen (og det kan sagtens være), så forstår jeg ikke, hvornår det blev besluttet, at man også er myndig i andre sammenhænge – end altså det med at tage bukserne af sammen med en anden på samme alder?
Men i dag når man har rundet 15, er forældrene på flere områder kørt ud på et sidespor, hvor man ikke længere kan hjælpe med tidsbestillinger, tjekke eller holde styr på deres ting. Det forstår jeg simpelthen ikke!
For det samme gælder jo også for COVID-19-vaccination. Det er helt og holdent deres beslutning, hvorvidt de vil vaccineres eller ej. Her bliver de igen gjort myndige og totalt selvbestemmende. Men hvorfor er de det så ikke også i banken? Her kan de kun få hævekort, men ikke et kort, som de kan hæve over på.
Jeg kan selvfølgelig have mine tanker omkring, at de fx er nemmere at påvirke end ’rigtige’ voksne, så det er derfor, de har fået den ret. Men alligevel? For så må vi da tage skridtet fuldt ud og faktisk gøre dem rigtig ’myndige’, så de både kan hæve over og selv stå til ansvar for det, køre bil fuldt lovligt og stemme til både kommunal-, regional-, folketings- og EU-valg, eller?
Og så forsvandt den fælles forældremyndighed
Men når det kommer til vaccinationer, herunder COVID-19, er der et helt andet problem, som vores politikere og sundhedsmyndigheder totalt har overset: skilsmisseforældrene med fælles forældremyndighed – og det er de fleste.
Flere juridiske eksperter påpeger, at vaccination falder ind under det, der i Forældreansvarsloven §3 kaldes ’væsentlig medicinsk behandling’, fordi definitionen på det er, at det er irreversibelt. Det er vaccination, for når først det er i kroppen, kan det ikke pilles ud igen.
Der er bare ingen, der spørger, om der er samtykke fra den anden forælder. Og slet ingen der beder om at se det på skrift.
For de over 15-årige gælder, at forældremyndighedsindehaveren, hvilket jo er begge, når myndigheden er delt, både skal have information om behandlingen og inddrages i den unges beslutning – det sker heller ikke.
Lad mig komme med et stille forslag
Så hvad kan man gøre, hvis man ikke er enig i, at ens barn skal vaccineres for det ene eller andet? Det korte svar er: Ikke ret meget.
Jo, hvis det er vaccinationer, der foretages af egen læge, kan man sende lægen et ikke-samtykke, så han/hun ved det.
Men COVID-19-vaccination foretages ikke af lægen, men i et vaccinationscenter som alle andre. Og her har de ingen viden om barnet eller familien. Og når barnet registreres med sit sundhedskort, kommer der ikke info op om hverken fælles forældremyndighed eller samtykke. Og ingen spørger – til hverken det ene eller andet. Når jeg spørger Google, hvordan man registrerer et ikke-samtykke til COVID-19-vaccination, kommer der ingen (som i NUL) hits. Ikke ét.
Så nu vil jeg gerne komme med et forslag til vores politikere og sundhedsmyndigheder:
Lige som jeg ikke kan bestille et pas til mit barn uden at have skriftlig samtykke fra den anden forælder, kunne man kræve det samme, når vi vaccinerer børn mod COVID-19?
Ja, måske overbelaster smittebærende børn sundhedsvæsenet, men hvis I ikke indfører skriftligt samtykke meget snart, vil vi komme til at se et meget overbelastet Familieretshus, hvilket det vist allerede er…
Charlotte Højlund Christensen er journalist, forfatter og enlig mor til syv hjemmelavede børn, der alle er født en ad gangen.
Foto: Jeanne Kornum