Det spanske cykellandshold stiller med et yderst godt hold til næste uges VM i Firenze.
Saxo-Tinkoff-stjernen Alberto Contador er en af de ni ryttere, som er udtaget, og han får blandt andet selskab af sidste års bronzemedaljevinder, Alejandro Valverde, og Joaquim Rodriguez, der netop er sluttet som samlet firer i Vuelta a España bag Valverde.
Contador er en af to spanske VM-ryttere, som ikke deltog i Vueltaen, der sluttede i søndags. Han har taget en pause efter sin skuffende tredjeplads ved Tour de France i juli.
Jose Herrada, Jonathan Castroviejo, Samuel Sánchez, Egoi Martínez, Dani Moreno og Luis Leon Sanchez er de andre ryttere på holdet.
Luis Leon Sanchez og Castroviejo stiller ligeledes til start i enkeltstarten. Selve linjeløbet køres søndag 29. september.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.