Til hverdag lytter de til Hannah Montana og leger frisør med veninderne. Men nu skal små børn også gå til coach.

Mange voksne har længe fået coaching for at afhjælpe stress eller nå karrieremål, og teenagere er også kommet med på selvudviklingsbølgen.

Nu er turen så kommet til børn helt ned til ti år. Det bekræfter en række coaches, som Nyhedsbureauet Newspaq har talt med.

En af dem er Pia Mathiesen, der foruden at være coach også er folkeskolelærer.

"Min funktion som coach er overordnet set, at jeg snakker med dem, og især at jeg lytter til dem. Og så hjælper jeg dem til at komme den vej, som de ønsker," siger hun til Newspaq.

Børnene helt ned til 4. klasse kommer typisk med problemer som mobning, skoletræthed, dårligt selvværd eller forældres skilsmisse, når de sætter sig i coach-stolen.

Sådan er det også hos coach Ann K. Tvilling, der generelt mærker en stigende interesse for børnecoaching.

"Børnene kan komme til mig, og fortælle mig alt. Mange børn er bange for at såre deres forældre, så de vil ikke sige alt til dem. Hvis en pige bliver mobbet og kommer til mig, så kan hun tale frit om det svigt, hun føler fra både skolen og forældrene," siger Ann Tvilling til Newpaq.

Trods gode intentioner kalder forsker i coachingkultur Iben Krogsdal det "kritisabelt" og "misforstået", at forældre betaler hundredvis af kroner, for at deres børn kan tale med en anden voksen.

"Hvis et barn på ti år har problemer med mobning, så har det krav på, at forældre, lærere eller skole tager affære. Hos en coach risikerer man, at barnet føler, at det selv sidder med ansvaret for, at det bliver mobbet. Og det er uholdbart," siger hun, der har skrevet ph.d. om coachingkultur ved Århus Universitet, til Newspaq.

Det er netop grundtanken i traditionel coaching af voksne, at det er en selv, der sidder med ansvaret for løsningen på sine problemer. Men sådan er det netop ikke, når man coacher børn, fastholder Ann Tvilling.

"Det handler ikke om at nå mål, men i stedet om at give børnene redskaber, så de kan føle sig trygge, og så de ved, hvordan de skal agere, når de kommer ud for eksempel mobning," siger hun.

Alligevel mener Iben Krogsdal, at moderne forældre bør blande sig mere i deres børns hverdag - og dermed deres problemer.

"Der er en tendens til, at vi sender vores børn til terapeuter, når der er problemer. Men forældre bør i højere grad være autoriteter for deres børn, give dem gode råd og sætte grænser for dem," siger forskeren.

Der er ifølge børnecoachene ingen tvivl om, at forældrene skal tale så meget som muligt med deres børn. Men hvis ens datter bliver ved at kommer grædende hjem fra skole, fordi ingen vil lege med hende, så griber man til alternativer, siger Pia Mathiesen.

"Men det behøver ikke altid være en coach. Det kan jo også være en klasselærer eller andre. Men nogle forældre har selv prøvet at gå til coach og det fungerede godt, og så håber de, at det også vil kunne hjælpe deres barn," siger hun.

Det koster typisk mellem 600-700 kroner for en coach-session.