Efter en kaotisk start på Demokraternes proces for at finde en kandidat til efterårets præsidentvalg advarer en af partiets tidligere topstrateger mod at partiets kandidater er i fare for at love vælgerne ting, de ikke kan holde.
I en kronik i Financial Times slår James Carville, der var chefstrateg bag Bill Clintons præsidentkampagne i 1992, alarm og advarer mod, at de demokratiske kandidater lover ting, de ikke kan holde.
Ifølge James Carville er partiet kommet for langt væk fra, hvad han beskriver som en succesfuld formel fra midtvejsvalget i 2018.
Her havde Demokraternes kandidater til Kongressen ifølge Carville "et simpelt budskab":
- Mens præsidenten tager vare på sig selv, vil vi ordne ting for jer vælgere. Mens præsidenten vil fjerne rettigheder for patienter med eksisterende sygdomme, vil vi sænke prisen på receptpligtig medicin.
- Mens han marcherer efter NRA's (våbenlobbyen, red.) ordrer, vil vi beskytte dit barns liv. Vi kerer os om klimaet, landets infrastruktur og bredbånd.
Men siden midtvejsvalget er debatten blandt Demokraternes kandidater skiftet til andre emner, mener Carville.
- Knap havde støvet langt sig, før Demokraternes kandidater rev den strategi i stykker og begyndte en konkurrence om, hvem der kunne love at bruge flest penge på sundhedssystemet, eller hvem der taler mest direkte om at lade fanger stemme fra fængslerne.
- I hvilket univers er det vejen til at slå Trump, skriver han.
Som argument for at Demokraternes position ikke er, hvad den ifølge Carville burde være, peger han på, at valgmøderne i Iowa ikke som forventet oplevede et markant løft i fremmødet sammenlignet med 2016.
- Alle alarmklokker burde ringe, skriver han.
- Vi vinder ved at være relevante på områder, vi kan levere på.
- Vi vinder ikke ved at gå til valg på fantasier, som sandsynligvis koster os i svingstaterne, og som sandsynligvis ikke kommer gennem Kongressen.
James Carville var chefstrategen bag Bill Clintons præsidentkampagne i 1992. Han er ikke uden aktie i den nuværende primærproces, da han har kastet sin støtte bag senatoren Michael Bennet.
Bennet har dog ikke opnået nogen synderlig opbakning.
/ritzau/