I EU ser det ikke ud til, at politikerne kan blive enige om noget som helst. Derfor sender det et skidt signal, at man på europæisk politisk plan heller ikke kan blive enig om et budget, selv om der skal spares.
Det siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, efter at budgetforhandlingerne mellem EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og de 27 medlemslande er brudt sammen fredag aften i Bruxelles.
- Der er nogle lande, hvor der bliver skåret voldsomt ind til benet efter krav fra EU. Derfor er det god fornuft, at EU's budget også skal igennem en spareøvelse, det virker logisk.
- Det svære er, hvad det skal ramme, og hvor det skal der gøre ondt. Sådan er det på nationalt niveau, men også på EU-niveau, siger Jacob Graven til Ritzau.
Parterne kunne ikke enes om finansieringen af et efterslæb i budgettet for 2012 på 67 milliarder kroner, som kommissionen og parlamentet vil have medlemslandene til at betale. For pengene er allerede lovet væk til forskellige projekter.
Samtidig deler størrelsen på næste års budget også vandene. Kommissionen så gerne en stigning på 6,9 procent på EU's betalinger, mens medlemslandene kun vil have en stigning, der er lidt højere end inflationen - nemlig 2,79 procent.
At EU's institutioner ikke kan blive enige om budgettet, er dog ikke noget, finansmarkederne hæfter sig ved. De har fokus på, hvordan gældskrisen håndteres.
- Oven i kommer så de nye penge af lån, der skal sendes til Grækenland i næste uge, og som der også er intern uenighed om i EU, fordi Tyskland har sået tvivl, om det rent faktisk bliver i næste uge.
- Kan man så heller ikke blive enige om bank-unionen og et fælles tilsyn med bankerne, er det et rigtigt skidt signal om, hvorvidt der er ordentlig politisk styring af, hvordan EU kommer ud af krisen, siger Jacob Graven.
/ritzau/