Giv os HK’ere, industriarbejdere, pædagoger og andre lønmodtagere frit valg på alle hylder, når det handler om kurser og efteruddannelse.
Giv os lov til at efteruddanne os i arbejdstiden, mens der er vikardækning.
Og giv os nogle arbejdsgivere, der tilskynder de ansatte til efteruddannelse og ikke blander sig og vender tommelfingeren nedad til uddannelsesønsker.
Sådan lyder Charlotte Egebaks opskrift på at få flere lønmodtagere til at deltage i voksen- og efteruddannelse.
- Lysten til at komme på efteruddannelse ville være langt større, hvis det foregik i arbejdstiden. Og jeg ville da helt sikkert tage på flere kurser, hvis min leder skubbede på, siger hun.
Stort set ingenting
Den 48-årige Charlotte Egebak fik en kontoruddannelse tilbage i 1988. Og hun har ikke et eneste efteruddannelsesbevis at vise frem, for ligesom hundreder tusinder andre danske lønmodtagere har hun ikke været på et efteruddannelseskursus i sin næsten 30-årige karriere.
- Jeg har stort set aldrig været på efteruddannelse. Jo, da jeg for en del år siden var arbejdsløs, fik jeg nogle få kurser for at blive opdateret, men ellers har det været ingenting, konstaterer hun med et selvironisk grin.
For det er ikke fordi, Charlotte Egebak ikke har lyst til at dygtiggøre sig. Der har bare hele tiden været barrierer. Forskellige arbejdsgivere har ikke opfordret til at tage på kursus. Eller det har ligget i luften, at de ville give afslag på uddannelsesønsker.
Hun har også været på arbejdspladser, hvor der ikke var overenskomst, der gav ret til at komme på skolebænken. Og hun har heller ikke altid selv været topmotiveret for at bruge tid og energi på det.
Det ærgrer mig i dag
Men nu fortryder hun, at hun ikke været oppe på beatet.
- Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide at blive klogere og lære noget nyt. Jeg vil da gerne. Det har bare ikke flasket sig sådan, og det ærgrer mig i dag, fastslår hun.
I den kommende uge tager regeringen og arbejdsmarkedets parter hul på trepartsforhandlinger om indretningen af fremtidens voksen- og efteruddannelsessystem.
Målet er at blive enige om et nyt system, der skal motivere langt flere private og offentlige virksomheder og medarbejdere til opkvalificering. Det halter det nemlig med i dag, hvor interessen for livslang læring er styrtdykket især blandt ufaglærte og faglærte.
En svær jungle
Charlotte Egebak kalder det en god idé at viske tavlen ren og bygge et nyt og mere overskueligt efteruddannelsessystem op.
- Det er en svær jungle at finde rundt i de mange uddannelsestilbud i dag, siger hun.
Der skal også meget mere information ud til lønmodtagerne om uddannelsesmuligheder og rettigheder i overenskomsten, pointerer hun. Og muligheden for at få vejledning i sin fagforening skal også skæres ud i pap, mener hun.
- Jeg er medlem af HK og har ret til efteruddannelse via industriens overenskomst, som jeg er omfattet af på min arbejdsplads. Men det er først for nylig gået op for mig, at jeg har ret til efteruddannelse hvert år, så nu vil jeg få noget karrierevejledning i HK, siger hun.
Rart at have papir på sine kompetencer
Ligesom andre fag er kontorfaget udsat for disruption. Og Charlotte Egebak er opmærksom på, at hun er pisket til hele tiden at tilegne sig ny viden om it-programmer og digitalisering for at klare sig. Der har været sidemandsoplæring og interne kurser på de arbejdspladser hun har været på, men igen beklager hun, at hun ikke har et lager af beviser på sine realkompetencer.
- Med de nye krav, der hele tiden stilles, er det bare rart at have papir på sine færdigheder. Jeg kunne godt tænke mig at blive dygtigere til powerpoint og lære at lave hjemmesider, fortæller hun.
- Det er klart, at alle skal have ret til at følge med tiden, og hvis man har lyst til at dygtiggøre sig og få papir på noget, skal man have det. Arbejdsgiveren skal ikke have mulighed for at give afslag, som jeg har oplevet det nogle gange, siger hun.
Hvad får arbejdsgiverne ud af det, hvis de siger ja til medarbejdernes ønsker om efteruddannelse?
- Nogle mennesker, der ville føle sig værdsat i firmaet, og at der blev vist tillid. At man selv blev medbestemmende over sit eget job. De fleste arbejdsgivere vil da også have gavn af at have medarbejdere, der er motiveret for at lære nyt, for så bliver man også mere produktiv. Det kan da godt være, at nogle skifter job undervejs og det vil svie til virksomheden, men er du glad for dit arbejde og får efteruddannelse, skifter de færreste job. Det giver bare større arbejdsglæde at få ja til efteruddannelse.
Vi er da voksne mennesker
Du vil gerne have frit valg på alle hylder til efteruddannelse og tid til dygtiggørelse i arbejdstiden. Tror du ikke, at nogle ville misbruge det gode tilbud og uddanne sig til noget, som arbejdsgiveren slet ikke kan bruge?
- Nej, jeg tror, at folk ville være seriøse omkring det. Vi er da alle sammen voksne mennesker, og hvis man kan se, at man kan bruge et kursus som en hjælp i sit arbejde og til en større jobsikkerhed, så gør man det, siger Charlotte Egebak.