20 minutter ved det grønne bord kan gøre de fleste studerende nervøse. Men nervøsitet er ikke dårligt, og eksamen handler langtfra udelukkende om at kunne pensum.

»Man skal lære at sætte pris på, at man er nervøs og bange. Det er jo en særlig situation, hvor man får et tal for at være på et kort stykke tid. Det er jo ikke som en almindelig skoletime. Når man er nervøs, bliver man ekstra parat,« fortæller Klaus Kjøller, der har forfattet bøger om, hvordan man går til eksamen. Han værdsætter selv som censor, når eleven er en smule spændt på eksamen.

»Du skal være glad for, at du har respekt for situationen. Det tænder dig, og du er på. Du er opmærksom og viser dig fra din bedste side. Det kræver, at man er tændt,« forklarer han.

Forbered fremlæggelsen

Han oplever ofte, at studerende bruger alt tiden på at læse op og glemmer at forberede sig på at formidle stoffet.

»Til mundtlig eksamen skal man træne at præsentere faget mundtligt. Der er langt fra at kunne faget til at kunne levere ved eksamen. Prøv at tænke på de spørgsmål, som man ud fra pensum kan forvente at komme op i. Dem kan man så øve sig i at gennemgå ligesom til eksamen. Så har man gennemtænkt spørgsmålet og gjort det egnet til at blive fortalt om,« foreslår Klaus Kjøller. Han synes det er glimrende at læse op, men mener ikke, man kan bruge sin viden til noget, hvis ikke man kan formidle den til eksamen.

Store armbevægelser

»Man skal ikke bare læse bøgerne og forstå stoffet. Man skal lave stikord, når man læser op, som om man skal ind og fortælle om stoffet. Man skal tænke over, hvordan man forklarer det. Hvad er vigtigt, og hvad er mindre vigtigt.«

Til eksamen kan man godt trække de store armbevægelser frem.

»Man har oftest mulighed for at vise initiativ, og det er altid godt. Man skal udnytte den mulighed. Man skal ikke sige, at man ikke ved, hvad man vil gøre. Evnen til at formidle er mindst halvdelen af det at gå til eksamen. Det verbale er en meget lille del. Kropssprog og mimik er væsentligt mere vigtigt,« forklarer Klaus Kjøller. Derfor fremhæver han også, at man kan gøre noget ud af sig selv og gerne må udnytte sine kvaliteter .

»Man skal vise sin personlighed på tøjet. Hvis man har en god røv, er der ingen grund til at skjule den til eksamen. Hvis man har lidt sexappeal, må man gerne vise det,« forklarer censoren.

Lyt til eksaminator

Men det hele handler ikke om at snakke og se godt ud imens.

»Det er vigtigt at lytte til eksaminator og kunne svarer på spørgsmålet. Nogle studerende lukker af. Men man skal ikke sige det ved jeg ikke . Træk det ud med at sige, du ikke ved det, hvis du ikke gør. Så giver man eksaminator mulighed for at hjælpe. Din lærer er ikke som værten i Hvem vil være millionær . Læreren kan signalere, om du er i nærheden af noget rigtigt,« siger Klaus Kjøller. Han anbefaler, at man smiler og ser tilfreds ud, når man forlader eksamenslokalet.