Det Muslimske Broderskab siger, at egyptisk politi har dræbt mindst 120 mennesker under angreb på protestlejre i Kairo, og at over 2000 er blevet såret.
Tallene, der er blevet offentliggjort af Broderskabets talsmand, Gehad al-Haddad, på Twitter, er ikke bekræftet af andre kilder.
Det egyptiske politi siger, at den ene af to protestlejre i Kairo er "totalt under sikkerhedsstyrkernes kontrol." Indenrigsministeriet siger, at mindst to medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er dræbt, og at adskillige er såret.
Ministeriet melder 35 bevæbnede demonstranter anholdt.
Det Muslimske Broderskab siger, at egyptisk politi har dræbt mange mennesker under angrebene på de to protestlejre i Kairo, hvor der er anvendt tåregas, og hvor der tilsyneladende er affyret mange skud.
En AFP-korrespondent siger, at han har set mange dræbt af skud.
Egyptens indenrigsministerium udsendte tidligere en erklæring, hvori det hedder, at sikkerhedsstyrkerne efter ordre fra regeringen er begyndt tage de nødvendige skridt mod protestlejrene Rabaa og Nahda af hensyn til nationens sikkerhed.
Protestlejrene overflyves af militærhelikoptere, og en del af militærets køretøjer er rykket tæt på området. Politiet har også afspærret mange sidegader omkring lejrene.
- Operationen skal splitte demonstranterne, siger sikkerhedskilder til AFP.
Sikkerhedsstyrkernes operation blev indledt dage efter flere gadekampe i den egyptiske hovedstad. Det skete, da tilhængere af Mursi blev angrebet, mens de gik i protesttog mod Indenrigsministeriet.
Tilhængere af det nye militært støttede styre kastede sten og flasker mod Mursi-tilhængerne.
Nogle tusinde tilhængere af Mursi deltog i protestmarchen, hvis deltagere selv begyndte at kaste med sten, da de blev angrebet. Mange børn og kvinder løb fra stedet i panik.
Siden weekenden har alle ventet på en varslet politioperation mod de to store protestlejre i byen.
Tidligere er over 250 mennesker, hvoraf de fleste var Mursi-tilhængere, blevet dræbt under gadekampe, efter at militæret fjernede Mursi - landets første demokratisk valgte præsident - den 3. juli.
Det skete efter masseprotester mod hans styre, der blev anklaget for at være udemokratisk.
/ritzau/Reuters