Loven skal laves om, så brandmænd får lettere ved at få erstatning, hvis de får kræft.
Sådan lyder det fra Tommy Kjær, tidligere brandmand og formand for Brandfolkenes Cancerforening.
Som reglerne er i dag, kræver det konkrete beviser mellem påvirkning fra jobbet og en eventuel kræftsygdom, før der kan gives erstatning. Det vil Brandfolkenes Cancerforening have lavet om, så en formodning er tilstrækkeligt.
- Der skal laves en formodningslovgivning. En sådan lovgivning ville bygge på fairness og videnskab, og ikke på omvendt bevisbyrde, mener Tommy Kjær.
Avisen.dk har tidligere afdækket, at 143 brandmænd fra 2012-2014 søgte erstatning i forbindelse med en kræftdiagnose, men kun én fik det tilkendt.
Det fik daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at igangsætte to undersøgelser af sammenhængen mellem brandfolkenes arbejde og kræft. De to undersøgelser er på trapperne og derfor er spørgsmålet om erstatning aktuelt igen.
Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre, forklarer, at undersøgelserne kan få betydning, i forhold til at få vedtaget en formodningslovning på området.
- I Venstre er vi meget optaget af, at vores brandfolk skal kunne udføre deres arbejde uden at blive syge af det, og derfor er jeg også tilfreds med, at der er blevet afsat midler til at forske i brandfolks helbreds- og kræftrisici i forbindelse med brandslukningsopgaver. Når resultaterne foreligger, skal vi tage stilling til, om det giver anledning til ændringer af den gældende lovgivning, og så er det sådan, at alle kan få genoptaget deres sag, hvis der kommer ny viden, udtaler han.
Omvendt bevisbyrde
Flere lande, heriblandt USA, Australien og Canada, har valgt at indføre en særlig lovgivning, der anerkender 10-15 forskellige kræftformer som erhvervsbetingede sygdomme. Det gør det lettere for brandfolk med disse former for kræft at få erstatning.
I Danmark kan brandfolk også søge erstatning for arbejdsrelateret sygdom eller skade. Men her bliver den enkeltes sag vurderet individuelt. Det gør ansøgninger om arbejdsskadeerstatning til en noget nær umulig opgave for danske brandfolk, fordi der ikke været særlig meget forskning på området, mener Tommy Kjær.
- Det er utroligt svært for brandfolk at løfte bevisbyrden, fordi sagerne er så nemme at afvise. Systemet er meget firkantet i forhold til at anerkende årsagssammenhænge, fordi der fokuseres på omvendt bevisbyrde. Der bliver kigget bevidst på ting, man kan bruge til afvisning, og så er det sådan set ligegyldigt, hvad der er af anden bevisførelse fra fx en læge, siger Tommy Kjær.
Den skadeslidte skal altså selv bevise, at han har været tilstrækkeligt udsat for farlige stoffer i forbindelse med sit arbejde, og i så fald hvilke. Men det er en svær opgave, når hverken myndigheder eller brandstationer har indsigt i, hvilke stoffer brandmænd er blevet udsat for gennem tiden. Derfor er der ifølge Tommy Kjær brug for en lovgivning, som den man kender fra Canada, der er bygget på den såkaldte Manitoba-model.
Manitoba-modellen har sit navn efter en provins i Canada, der i 2002 indførte formodningslovgivning. Året efter fulgte Alberta, og siden da har ni provinser i landet indført formodningslovgivning vedrørende kræftdiagnoser blandt brandmænd.
Manitoba-modellen anerkender i dag 10-15 forskellige kræftdiagnoser, som kan forårsages af brandbekæmpelse, og det er et Workers Compensation Board, der skal løfte bevisbyrden. Modellen er blevet en skabelon for, hvordan indførelse af en sådan lovgivning kan se ud. I USA har man også indført modellen, og Australien har noget tilsvarende.
UDVID 
To nye store danske undersøgelser
Internationale undersøgelser har vist en forøget risiko for kræft ved jobbet som brandmand, men herhjemme er der endnu ikke blevet forsket i de helbredsmæssige aspekter ved brandslukningsarbejde.
Derfor bevilgede Arbejdsmiljøforskningsfonden i 2014 penge til to store undersøgelser, der skal gøre rede for, hvilke risici der kan være ved arbejdet med brandslukning.
De to undersøgelser kaldes Epibrand og Biobrand, og Kræftens Bekæmpelse leder den første af undersøgelserne i samarbejde med blandt andre Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling ved Bispebjerg Hospital.
- Epibrand er en historisk registerbaseret undersøgelse af en stor gruppe tidligere og nuværende danske brandfolk, i forhold til risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, reproduktionsskader og dødelighed, siger Kajsa Petersen, læge ved Center for Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse:
Sideløbende leder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en anden undersøgelse, Biobrand, der skal afdække den direkte effekt af brandbekæmpelse i kroppen ved korrekt brug af moderne brandbekæmpelsesudstyr, og resultaterne af begge undersøgelser bliver præsenteret på en konference i slutningen af året.