Brandmænd risikerer at blive udsat for kræftfremkaldende partikler, når de er på arbejde.
Et nyt dansk studie foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer, at værnepligtige, der har deltaget i røgdykkeruddannelse, bliver udsat for tjærestoffer fra sod og partikler og har en øget mængde DNA-skader i deres blodceller. Disse DNA skader anses for at være en risikomarkør for kræft.
Undersøgelsen kommer i kølvandet på de dødslister, som brandmænd har lavet over tidligere kolleger, der er døde af kræft. Det fik den tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at anmode om en undersøgelse af sammenhængen mellem kræft og brandslukning.
Forskerne har taget prøver fra 53 værnepligtige før og efter et røgdykkerkursus og måtte konstatere, at niveauet af tjære i urinen var steget betydeligt efter kurset.
- De får en del sod på huden og udskiller også tjærestoffer i urinen, hvilket viser, at de bliver udsat for tjærestoffer fra sod og partikler. De værnepligtige havde øget niveau af DNA-skader i deres blodceller lige efter kurset sammenlignet med før. Så de var udsat for en DNA-skadende påvirkning, og det betragter vi som en risikomarkør for kræft, siger Ulla Birgitte Vogel, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Hun forklarer, at tjærestofferne både kan stamme fra indåndede partikler og fra sod på huden.
- Vi så, at jo mere sod der var på huden, jo mere tjærestof i urinen og DNA-skader i blodcellerne var der. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at branchen har fokus på at forebygge hududsættelse for sod. Det kunne f.eks. ske ved at omlægge arbejdsgangene og ved at bruge branddragter, der er mindre gennemtrængelige for sod, siger Ulla Birgitte Vogel.
Talsmand: Tilsodede dragter er et af problemerne
Hos den private fagforening Brandmændenes Organisation er man ikke overrasket over resultatet.
- Det har længe været kendt, at brandmænd har en højere risiko for at udvikle kræft end andre, siger næstformand i Brandmændenes Organisation Tommy Bækgaard Kjær.
Han forklarer, hvorfor det er svært at lave dragter, der er 100 procent sikre mod farlige partikler.
- Dragterne skal være åndbare for at beskytte mændene mod overopvarmning. Ellers får de hedeslag. Derfor kommer der partikler gennem dragten, op af benene, armene og ned af nakken, siger Tommy Bækgaard Kjær.
Alligevel peger han på flere steder, hvor man kunne forbedre brandmændenes sikkerhed. For udover behovet for bedre dragter, der både kan holde partikler ude og afhjælpe varmen, så er der også en masse tiltag, man kunne gøre, efter branden er slukket.
- Mændene skal kunne gå væk efter en brand til et sted, hvor de kan tage deres tøj af i sikkerhed for partikler. Og så skal tøjet køres væk i et andet køretøj, så man undgår kontakt med tøjet. Derefter skal det vaskes i industrielle maskiner, der kan fjerne alle partikler. Lige nu er der flere steder, der bruger husholdningslignende vaskemaskiner, og det er ikke godt nok, siger Tommy Bækgaard Kjær.
Åben for forbedringer af sikkerheden
Hos Hovedstadens Beredskab har man inden for nyere tid lavet tiltag, der netop har til hensigt at beskytte brandmændene efter endt arbejde.
- I dag forholder vi os til, at dragterne er forurenede efter en brand. Derfor har brandmændene mulighed for at tage deres brandtøj af i et skærmet miljø. Bagefter bliver dragterne lagt ude på brandstedet i særlige gel-poser, der bliver opløst i vask. Men denne procedure er iværksat i nyere tid. Det betyder, at brandfolk, der har arbejdet før den tid, har gået rundt i snavset tøj, siger pressetalsmand i Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen.
Han afviser ikke, at brandmændenes arbejdsmiljø stadig kan forbedres.
- Vi bakker op om nye initiativer og ændrer på procedurer, når vi bliver klogere. Så vi vil tage op, om undersøgelsen giver anledning til at ændre noget ved vores procedurer, siger Tim Ole Simonsen.