Tusindvis af borgere kan gå glip af penge, som de er blevet frataget af kommunerne og har ret til at få udbetalt ifølge en Højesteretsdom fra efteråret.
Sagen er kompleks, men handler i korte træk om sager, hvor kommunerne har brugt en ekstern aktør til at træffe en afgørelse eksempelvis om sygedagpenge.
Dommen fra Højesteret gælder også for alle borgere, der har vundet en sag i Ankestyrelsen, men hvor kommunen har truffet en afgørelse med tilbagevirkende kraft.
Alene i København kan 17.000 borgere være berørt. Det fremgår det af et mødereferat fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København.
Umiddelbart lovede dommen fra Højesteret godt for mange borgere. Men i flere kommuner vil de alligevel ikke se skyggen af de sygedagpenge, de egentlig er berettiget til at få tilbage.
En ekspert i socialret er forundret og forarget over, at kommunerne ikke gør mere. Politikere fra både højre- og venstrefløjen finder også kommunernes praksis dybt uretfærdigt.
Ekspert: Sårbare bliver ofre
I flere tilfælde vil sagerne falde ind under en treårig forældelsesfrist. Mens andre sager bortfalder, fordi borgerne slet ikke er klar over, at de har penge til gode i kommunekassen.
Det går udover borgere, der er svage og sårbare
Det betyder, at kommunerne lægger arbejdet over på en bestemt befolkningsgruppe, påpeger Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.
- Det går udover borgere, der er svage og sårbare. De skal pludselig selv sørge for, at de får deres rettigheder. Når de har fået en forkert afgørelse, er det de offentlige myndigheder, der bør samle sagerne op, siger hun til Avisen.dk.
Men en kommune kan - med loven på sin side - henvise til, at det ikke vil være muligt at støve alle berørte borgere op. Det forklarer en anden ekspert i socialret og lektor ved Aalborg Universitet John Klausen.
Han vurderer dog, at det skulle være relativt let at finde frem til sygedagpengesagerne.
- Umiddelbart vil jeg mene, at en række kommuner let kan finde alle de sager, der vedrører højesteretssager, da de har været genoptaget en gang før, siger han.
Hvis kommunerne ikke kan finde sagerne, må de vejlede borgerne igennem annoncer på hjemmesider og i dagspressen om, at de har mulighed for at få genoptaget deres sag, forklarer han.
Folk må selv tage kontakt
Løsningen, hvor borgerne selv må henvende sig, hvis de vil have deres sager genoptaget, lader til at være populær.
Den anvender man blandt andet i Købehavn, Kolding og Holbæk.
Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Holbæk Kommune, socialdemokraten Sine Agerholm, fortæller, at forvaltningen er gået i gang med at informere borgerne på kommunens hjemmeside. På den måde kan de blive klar over, at de kan få genoptaget gamle sager.
- Vi vil ikke gå alle sygedagpengesager igennem, men der hvor vi har vished om, at der er en sag vil vi tage direkte kontakt til borgeren. Og de borgere, der henvender sig, vil få taget deres sager op på ny, siger hun.
DF: Skriv rundt til alle
I København har Beskæftigelsesudvalget på nær Enhedslisten stemt for samme opskrift.
- Vi vil ikke kunne finde alle 17.000 sager, og vi har heller ikke ressourcer til at tage dem op. I stedet har vi valgt at annoncere på sociale medier og i lokalbladene for at gøre opmærksom på, at der er kommet en ny praksis på området, siger Susan Hedlund (S).
Hun er en af de socialdemokratiske repræsentanter i hovedstadens Beskæftigelsesudvalg.
I Folketinget mener Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, dog ikke, at 17.000 borgere i København er en undskyldning for ikke at kontakte alle:
- Man kan jo vende det om og spørge, om det er rimeligt, hvis der er 17.000 borgere, der er blevet snydt for sygedagpenge, siger han.
Generelt set mener han, at alle kommuner bør se på, hvilke borgere der kunne være kommet i knibe.
- Kommunerne burde bestemt tage kontakt til hver enkelt borger, der er blevet berørt. Så mange drejer det sig altså heller ikke om i de enkelte kommuner, siger beskæftigelsesordføreren.
Kommunernes kattelem
Når kommunerne ikke kontakter alle potentielt berørte borgere, løber de fra deres ansvar.
Sådan lyder kritikken fra Ulf Harbo, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten.
Han har i flere år beskæftiget sig med at vejlede og hjælpe borgere, der er kommet i klemme i sygedagpenge- eller kontanthjælpssystemet.
Kommunerne bruger en kattelem, hvor de siger, at det ikke er praktisk muligt at gennemgå alle sagerne. Men alle kommuner burde have styr på, hvor mange sager de har fået tilbage fra Ankestyrelsen, som de har tabt, påpeger han.
- Det her er ekstremt kritisabelt, for mange af de her mennesker har jo været i et sort hul, siden de mistede deres forsørgelsesgrundlag på ulovligt grundlag, siger Ulf Harbo (E).
Mange sager er forældet
En anden faktor spænder også ben for tilbagebetalingen af sygedagpenge:
De kan nemlig blive ramt af en treårig forældelsesregel.
I begyndelsen af januar skrev Avisen.dk, hvordan flere borgere i Kolding risikerer at gå glip af tilbagebetalingen af sygedagpenge, fordi arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune overvejer at bruge en forældelsesfrist på tre år.
Det vil betyde, at sager fra før 2012 bliver kasseret.
Samme praksis vil man også bruge andre steder eksempelvis i Holbæk Kommune, forklarer Sine Agerholm (S).
- Sager fra før 2012 bortfalder. Vi må jo trække en streg et sted for, hvor langt skal vi ellers gå tilbage. Det er almindelig praksis, at tingene forældes efter tre år. Reglen om treårig forældelsesfrist gælder på en lang række områder, og borgerne bør jo være lige stillet, siger hun.
I København bruger man også reglen.
- Alle borgere vil få vurderet deres sag, hvis de henvender sig. Som kommune er vi dog forpligtet til at følge reglerne om forældelse, og det betyder, at borgeres krav på efterbetaling af sygedagpenge er forældet, hvis kravet vedrører en periode, der ligger mere end tre år tilbage, siger kontorchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København, Inger Suppli.
Kommunalpolitiker: Fristen er volapyk
Men brugen af forældelsesfrist er helt urimelig over for dem, der har krav på penge, mener Enhedslistens Per Clausen, der sidder i byrådet i Aalborg.
- Det med forældelsesfristen er det rene sludder. Der er ikke tvivl om, at folk bare skal have de penge, de er berettiget til. Forældelsesfristen er en konstruktion, nogle har fundet på, siger han.
Ifølge ham er det indlysende, at når kommunerne og Ankestyrelsen ikke vil ændre i sager, før de når til Højesteretsdomstolen, så kan de ikke være omfattet af en treårig forældelsesregel.
- Da det drejer sig om større beløb i nogle kommuner, kan jeg godt forstå, at kommunerne er trætte af det. Men det virker besynderligt, at kommunerne begår fejl, og derefter er det deres vigtigste opgave at slippe for at give penge tilbage til borgerne, siger Per Clausen (E).
Ulovligt at skrotte alt fra før 2012
Ifølge socialretsekspert John Klausen er det korrekt, at udbetalinger af sygedagpenge som udgangspunkt forældes efter tre år.
Forældelsesfristen kan dog være suspenderet eller bortfaldet, afhængigt af, hvad der er sket i den mellemliggende periode.
- Derfor kan man ikke nøjes med at kigge i kalenderen og sige, at alt, der går længere end tre år tilbage, er forældet, siger han.
Socialretsekspert Kirsten Ketcher mener slet ikke, at forældelsesfristen er i tråd med loven.
Forældelsesfristen kan først gælde fra det tidspunkt, hvor borgeren blev klar over, at de havde et krav, forklarer hun:
- De borgere, der har fået en forkert afgørelse, bliver først klar over, at de har en fordring på det tidspunkt, hvor Højesteret kommer med sin afgørelse.
KL: Følg Ankestyrelsens anbefaling
Kommunernes Landsforening (KL) ønsker ikke at kommentere, hvordan kommunerne bør forholde sig til tilbagebetalingen af sygedagpenge.
KL henviser til, at landsforeningen udelukkende opfordrer kommunerne til at følge Ankestyrelsens principafgørelse fra november. I den står der:
"De enkelte månedlige udbetalinger af sygedagpenge forældes løbende efter 3 år."
Samtidig lægger Ankestyrelsen vægt på, at myndigheden er nødt til at afgøre spørgsmål om forældelse konkret i hver enkelt sag.
Som Avisen.dk tidligere har skrevet, rammer forældelsesfristen blandt andet den 59-årige Kurt Fischer-Henrichsen fra Kolding.