Sygedagpengereformen har ikke reddet syge fra at falde i et sort hul, hvor de står helt uden indtægt.
Helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet for virkningen af sygedagpengereformen viser, at tre procent stod uden forsørgelse 22 uger efter, de havde sygemeldt sig.
Det svarer til niveauet fra før reformen trådte i kraft. Det skriver beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i et svar på et spørgsmål fra arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen fra Enhedslisten.
Afskaffelsen af ”det sorte hul” var ellers et af de helt centrale punkter, da tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fremlagde reformen, som blev vedtaget af alle partier undtaget Enhedslisten.
”Fra 1. juli er syge borgere altid sikret forsørgelse”, var overskriften på pressemeddelelsen, der præsenterede loven ved vedtagelse i juni 2014.
Men der er altså stadig en uændret andel, der hverken får sygedagpenge eller andre ydelser til syge, men heller ikke har job, er på dagpenge eller kontanthjælp.
- Det er bare endnu et punkt, hvor det har vist sig, at forligspartiernes udlægning var et skønmaleri, siger Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.
Reformen betød, at alle sygemeldte skulle have deres sag vurderet efter 22 uger, hvor det skal besluttes, om de kan fortsætte på sygedagpenge eller skal have en anden ydelse. Før skete den vurdering først efter et år.
Fejl i 30 procent af sagerne
Beskæftigelsesministeriet har opgjort forsørgelsesgrundlaget for 22.000 personer, efter kommunerne havde vurderet deres sag efter de 22 uger. De 22.000 havde alle sygemeldt sig i perioden fra 1. juli 2014, hvor sygedagpengereformen trådte i kraft, til den 31. december 2014.
De tre procent selvforsørgende opgøres som personer, der ikke modtager en offentlig ydelse eller har en lønudbetaling. Det kan dække over selvstændige, personer der lever af egen formue, eller personer, der bliver forsørget af deres partner, skriver ministeren i svaret.
Det nye tal kommer frem, fordi beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Jørn Nergaard Larsen (V) i åbent samråd på torsdag om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden.
Den viste, at der var fejl i 30 procent af de sager om forlængelse af sygedagpenge, som Ankestyrelsen undersøgte i kommunerne.
Syge på lavere ydelse
Finn Sørensen siger, at tallet for, hvor mange der står uden forsørgelse, bekræfter hans mistanke.
- Var det bare blålys, da de sagde, at ingen syge skulle stå uden forsørgelse? Det bliver en central debat med ministeren om den reform, som Venstre også var med til at vedtage, siger Finn Sørensen.
Han ønsker en forklaring på, hvorfor kommunerne har vurderet, at de cirka 1.360 personer ikke var berettiget til nogen ydelse.
Sygedagpengereformen fik kraftig kritik, fordi den betød, at mange langtidssyge gik ned på en ydelse på 10-14.000 kroner efter 22 uger. Tidligere kunne man få sygedagpenge på cirka 17.000 kroner i op til 52 uger, før der skulle tages stilling til forlængelse.
- Hvis du er på jobafklaringsydelse i årevis, kommer du hurtigt ned på det, der var den tidligere fattigdomsgrænse, siger Finn Sørensen.
Forsørgelsesgrundlaget efter 22 uger for 22.000 forløb påbegyndt 1. juli 2014, hvor sygedagpengereformen trådte i kraft, til den 31. december 2014.
44 procent fortsat på sygedagpenge
29 procent er i arbejde
11% er overgået til jobafklaringsforløb – En kontanthjælpsligningen ydelse for syge, der ikke opfylder syv specifekke krav for at blive på sygedagpenge
7 procent dagpenge
3 procent selvforsørgelse
2 procent pension
4 procent andet