Til sidst kunne Louisa Jakobsen knapt komme ud af bilen om morgen, selvom hun kun havde været på arbejde i hjemmeplejen i en halv time.
- Min krop gjorde ondt overalt, og jeg var så træt. Når jeg kom hjem fra arbejde, sov jeg med det samme. Det var ikke noget liv, siger Louisa Jakobsen.
Hun er 38 år og har de sidste fem år lidt af sarkoidose. Det er en ret sjælden sygdom, der blandt andet rammer immunforsvaret og sætter sig i bindevævet i hendes indre organer. Det gør hende meget træt og giver hende smerter overalt. I øjeblikket får hun kemotabletter.
I april sygemeldte hun sig, og 1. december blev hun afskediget. I begyndelsen fik hun sygedagpenge, men efter 22 ugers sygdom have kommunen pligt til at vurdere hendes sag.
Det kræver den nye lov om sygdagpenge, som trådte i kraft 1. juli sidste år.
I dag har Folketingets Beskæftigelsesudvalg kaldt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i samråd om de mange problemer med loven.
Ankestyrelsen har netop undersøgt administrationen af sygedagpengeforlængelserne, og der var fejl i 31 procent af sagerne. I en undersøgelse svarede syv ud af ti socialrådgivere, at de ikke kan nå at afklare borgeres arbejdsevne fagligt forsvarligt inden 22 uger.
Havde regnet med at arbejde 30 år mere
I Louisa Jakobsens sag besluttede Holstebro Kommune efter de 22 uger ud fra hendes lægepapirer, at hendes helbredstilstand ikke var fuldt afklaret. Og så stoppede hendes sygedagpenge.
- Det har naturligvis gjort en stor forskel at gå fra sygedagpenge, som er omkring 17.000 om måneden, og ned på jobafklaringsydelse på 10.400 før skat, siger Louisa Jakobsen.
Men det, Louisa Jakobsen er mest ked af, er ikke pengene.
- Det værste har faktisk været at blive mødt på den måde af systemet. Jeg havde regnet med, at jeg skulle arbejde de næste 30 år, og jeg har kæmpet så hårdt for at blive ved, og min arbejdsgiver ved det. Da jeg ikke kunne mere, havde jeg troet, der var hjælp at få. Men de behandler mig, som om jeg ikke gider, og ser ikke engang på alle de lægepapirer, jeg har, siger hun.
Hendes fagforening FOA har hjulpet hende med sagen og mener, at beslutningen om tage hendes ret til sygedagpenge er helt forkert.
Idéen med sygedagpengelovgivningen har nemlig været, at når man er kronisk syg, så kan man blive på sygedagpenge, indtil det er afklaret, hvad man skal leve af fremover. Altså om man skal videre i fleksjob, revalidering, ressourceforløb eller andet.
Strid om ord koster 6.000 kroner om måneden
I stedet er det endt i en strid om ord i Louisa Jakobsens speciallægeerkæringer.
En speciallægeerklæring om, at hendes tilstand er ”stationært lidt vekslende, men kronisk" er i kommunens udlægning blevet til, at hun er ”vekslende stationær".
Den lille forskel på ord koster Louisa Jakobsen over 6000 kroner om måneden. For så mener kommunen ikke, at det kan afklares på under 69 uger, om hun kommer i arbejde igen.
- Det fortalte jeg på hospitalet, og de blev noget overraskede over, at det blev læst sådan. Jeg er kronisk syg, og selvom det kan svinge, så jeg har gode dage og dårlige dage, så bliver jeg ikke rask, siger hun.
Holstebro: Generelt er der ikke noget at komme efter
Jobcenteret har igen bedt hospitalet om udtalelse, og denne gang understregede lægen, at hun er kronisk syg, og at det ikke bliver bedre. Men det har ikke gjort nogen forskel.
FOA beskylder kommunen for at dreje lægens ord. På den måde kan kommunen argumentere sig ud af, at hun skal beholde sine sygedagpenge, som man har ret til, netop fordi hendes sygdom er kronisk.
Arbejdsmarkedschefen i Holstebro Kommune Søren Landkildehus har ikke mulighed for at udtale sig om Louisa Jakobsens konkrete sag.
- Vi følger Ankestyrelsen praksis på området, og de afgørelser fra vores kommune, som er blevet afprøvet i Ankestyrelsen, giver ikke anledning til at mene, at vi fejlfortolker lovgivningen, siger Søren Landkildehus.
- Generelt er der ikke noget at komme efter i kommunens afgørelser om forlængelse af sygedagpenge, siger han.