Bondo: Lærer-lockouten er det største demokratiske svigt siden 2. verdenskrig
FOA-formand Mona Striib har overtaget posten som topforhandler for 564.000 ansatte i kommuner og regioner. Foto: Jørgen True
Lockouten af landets lærere i 2013 martrer stadig formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Nu får han og lærerne lovning på støtte fra ny topforhandler.

Den omfattende lockout af landets lærere ved forhandlingerne om nye overenskomster i 2013 oprører stadig formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Da han mandag gik af som topforhandler for samtlige 564.000 ansatte i kommuner og regioner, kom han ind på det dramatiske forløb for snart seks år siden. Da blev der indgået en overenskomst for samtlige kommunalt ansatte, samtidig med at lærerne blev lockoutet.

Der var ifølge Bondo tale om et overgreb og et svigt af dimensioner:

- Lærerne blev udsat for det, som jeg uden tøven vil kalde det største demokratiske svigt i Danmark siden Anden Verdenskrig, erklærede Bondo fra talerstolen på Arbejdermuseet i København. Her holdt Forhandlingsfællesskabet (sammenslutning af 51 faglige organisationer for ansatte i kommuner og regioner, red.) repræsentantskabsmøde.

Regeringen endte i foråret 2013 med at stoppe konflikten med et indgreb, der fastlagde lærernes arbejdstid ved lov. Hverken ved forhandlingerne i 2015 eller 2018 lykkedes det lærerne at få arbejdstidsreglerne 'tilbage' til overenskomsten.

Lærernes arbejdstid bliver frem til næste overenskomstforhandling i 2021 drøftet i en kommission.

På mandagens møde, hvor FOA-formand Mona Striib blev valgt til formand for Forhandlingsfællesskabet, forsikrede hun lærerne om støtte til at få en arbejdtidsaftale på plads.

- Arbejdstidsaftalen skal hjem, hvis overenskomsten i 2021 skal i hus, erklærer Mona Striib.

Hun betegner lærenes kamp for atter at få deres arbejdstid reguleret via overenskomsten som "en kamp for alle."

-  Vi er nødt til at cementere en gang for alle, at vi ikke vil risikere, at andre bliver udsat for det samme – nemlig et underlødigt angreb fra Christiansborg, som jo indførte dette her for at kunne gennemføre en reform af folkeskolen, siger Mona Striib.