Hvor går man hen, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet af sin kommune?
En mulighed er den kommunale ombudsmand, også kaldet borgerrådgiveren, der er ansat til at undersøge, om kommunen handler efter bogen.
Men kun 16 af landets kommuner har dette tilbud. En af dem er Københavns Kommune, der var den første til at indføre tilbudet i 2004.

”Ud fra vores erfaringer, er det noget, som alle kommuner burde overveje. Der er ikke et eneste sted, hvor borgerrådgiveren ikke har fundet fejl og forbedret ting” siger Johan Busse, borgerrådgiver i Københavns Kommune og landets første af slagsen.

Noget at komme efter

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil ansætte en borgerrådgiver. Men ifølge Sten Bønsing, der er Ph.d. og lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, kan det være nødvendigt.

NYHEDER

Læs også:

Busse holder øje med Frank Jensen & Co

”Det er almindeligt kendt, at kommunerne med mellemrum har svært ved at leve op til forvaltningsreglerne. Så behovet er der helt klart,” siger han.

Den holdning deler Johan Busse og de øvrige borgerrådgivere, der sammen har dannet et netværk.

”De borgerrådgivere, der er ansat, har masser at lave. Og vores erfaring siger, at der er noget at komme efter i de sager, vi behandler”, siger han og forklarer, at det for Københavns Kommune gælder i 57 procent af de godt 1000 klager, som hvert år behandles i borgerrådgivningen.

Kommuner undersøger sig selv

Selvom tallene varierer fra kommune til kommune, er det ifølge Sten Bønsing en fordel for kommunerne at have en uvildig instans til at undersøge sig selv.

”Det er en god ide at have en, der svæver over vandene og kan se på forvaltningen med friske øjne og få strammet op på praksis,” siger han.

Det samme mener kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch

”Det giver borgerne en lettere adgang til hjælp, og så kan det have en selvdisciplinerende effekt på forvaltningen, når de ved, at der er en kontrollerende instans,” siger han.

For dyrt, siger man i Aarhus

På nuværende tidspunkt er der yderligere ni kommuner, der overvejer at etablere en borgerrådgiverfunktion. Men en stram økonomi er stadig den primære stopklods.

”Vurderingen mange steder er, at det er for dyr en løsning, når der allerede findes en række klage- og ankesystemer,” siger Roger Buch.

Det er også tilfældet i Aarhus, som er blandt de kommuner, der ikke har en borgerrådgiver. Her er initiativet blevet foreslået flere gange siden Københavns Kommune indførte det i 2004.

Men ingen af gangene er det blevet prioriteret. Et af synspunkterne, der har været fremme i Aarhus er, at det er for dyrt i forhold til behovet.

”Vi har allerede en lang række klagefunktioner i vores system, så der er flere muligheder for at få opfyldt retssikkerheden. Det er et spørgsmål om, hvor mange systemer der skal laves i en tid, hvor skatteydernes penge skal bruges bedst muligt,” siger juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard.

For besværligt

Borgerne i kommunerne uden borgerrådgiver må derfor søge hjælp hos nationale klageinstanser som Folketingets Ombudsmand, Det Sociale Nævn eller Ankestyrelsen. Men det kan ofte være en stor mundfuld for den enkelte, mener Roger Buch.

”De traditionelle klageinstanser kan være en fjern størrelse for borgeren, og det kan opleves som meget langsomt og besværligt. Der er borgerrådgiveren et lokalt supplement, som er en mere fleksibel og hurtig måde at sikre sin retssikkerhed på,” siger han.

Tør ikke bede om ballade

Udover økonomi peger borgerrådgiver i Københavns Kommune, Johan Busse, på en supplerende forklaring.

”Det kræver mod fra kommunens side og en erkendelse af, at der er et behov for det. Vi er jo ansat til at finde fejl, og når vi finder dem, er det med til at give dårlig omtale. Det gør måske, at nogle står tilbage. For der er formentlig ingen, der kan benægte, at behovet er der,” siger han.