Børns sygedage klemmer ansatte: "Stresser og skaber problemer"
Det kan have store konsekvenser, hvis forældrene ikke kan få passet deres syge børn. De sender børnene afsted på smertestillende medicin og risikerer selv at blive stresset, advarer professor. Modelfoto: Ritzau/Scanpix/Iris
Hver tredje forældre er presset, når barnet er sygt, viser stor undersøgelse. Oplevelsen går på tværs af faggrupper. Men der er ikke behov for at ændre i de nuværende regler, mener arbejdsgiverne.

Når Emma eller Oscar er slået omkuld af feber og må blive hjemme fra daginstitutionen, presser det mor og far.

Problemer med pasning, når ens barn bliver syg, er nemlig den faktor på hjemmefronten, som flest småbørnsforældre finder sværest at forene med jobbet.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra sidste år, som Epinion har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af forældre i beskæftigelse, der har ét eller flere børn mellem 0 og 5 år.

Det er de faglige hovedorganisationer LO og FTF og fagforbundene Dansk Magisterforening (DM), Djøf og Ingeniørforeningen (IDA), der har ønsket at få belyst området.

Næsten en tredjedel af de adspurgte svarer, at børnenes sygedage i 'meget høj grad' eller 'høj grad' påvirker balancen mellem arbejds- og familieliv negativt. Tæller man dem med, som angiver, at barnets sygdom 'i nogen grad' skaber problemer, gælder det mere end halvdelen.

Og der er da heller ingen tvivl om, at forældre med fuldtidsjob og syge børn er udfordret, mener professor i sociologi ved Roskilde Universitetscenter Thomas Boje. Han forsker i balancen mellem familie og arbejdsmarked og peger på, at det er svært, fordi de fleste kun har ret til at holde en eller to sygedage ad gangen med deres barn. 

- Har man flere sygedage, er det et spørgsmål om enten at tage fra sin egen ferie eller at snyde ved, at man selv melder sig syg. I begge tilfælde er det noget, der stresser og skaber problemer, siger han til Avisen.dk.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Får bægeret til at flyde over 

Både sygeplejersker, gymnasielærere og håndværkere kæmper med at få enderne til at mødes, for udfordringerne med sløje børn går på tværs af faggrupper, viser undersøgelsen.

Når mange kommer i knibe, når familiens mindste rammes af influenza eller mellemørebetændelse, kalder det på forandringer, mener DM-formand Camilla Gregersen.

- I det daglige får man det lige til at hænge sammen, men når man så har barn syg, så ramler det hele. Det er problematisk, at der er så stort arbejdspres, at man faktisk dårligt kan være væk en dag, siger hun.

Det må aldrig blive den enkelte medarbejders problem at have et sengeliggende barn, mener hun. Derfor er der også behov for mere smidige løsninger på arbejdspladserne, så ingen har det dårligt over at være hjemme med et sygt barn, fastslår Camilla Gregersen.

Omkring fire ud af fem af de adspurgte forældre synes, at det 'i meget høj grad' eller 'i høj grad' er vigtigt, at de har frihed ved børns sygdom. Og 70 procent finder det vigtigt, at der er en familievenlig kultur på arbejdspladsen, fremgår det af undersøgelsen. 

En stribe af muligheder

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener overenskomstchef Martin Kabongo ikke, at de eksisterende regler om barnets sygedag giver problemer i dagligdagen.

- Samlet set oplever vi de danske regler som meget fordelagtige i forhold til at kunne forene familie- og arbejdsliv, fordi man nu har ret til mere end barnets første sygedag og en række andre rettigheder, siger han og uddyber:

- Man kan for eksempel bruge sine feriefridage, hvis barnet er sygt. Det er ikke almindelige feriedage, men netop fridage, der kan bruges, hvis man har behov for at blive hjemme med barnet.

Endelig har forældrene altid mulighed for at blive hjemme med deres barn, hvis de har et akut problem, fremhæver Martin Kabongo.

Er du i tvivl om, hvilke rettigheder du har, når dit barn bliver syg? Avisen.dk giver dig overblikket.

"Vores naboer er længere fremme" 

Men arbejdsgiverne skyder sig selv i foden, når de ansatte kun har ret til at holde barnets 1. eller 2. sygedag, synes Thomas Boje.

- Dels får de mere stressede medarbejdere, og dels er det meget sjældent, at et barns sygdom er overstået med en dags varsel. Det vil sige, at man for eksempel sender børnene af sted på Panodil eller med feber til daginstitutionen, siger professoren.

Ifølge ham bør vi lade os inspirere af vores nabolande.

- I Sverige har man 120 dage per barn per år, hvor man får refunderet lønnen op til 80 procent, og så er der en række overenskomster, som giver forældrene fuld lønkompensation, forklarer han og fremhæver også Norge og Tyskland.

Nordmændene og tyskerne har hvert år tyve dage per barn, hvor de har lovsikret ret til at holde børns sygedage.

Svenskerne holder ikke mere fri

I LO er man også opmærksom på, hvad man gør på den anden side af Øresund, fortæller næstformand Nanna Højlund.

- Vi hører tit, at hvis man giver folk mulighed for at holde mere fri, så vil de bare blive hjemme, men det viser den svenske model, at de ikke gør. De opfører sig faktisk ret ansvarligt i forhold til, at man kun bruger det, når ens børn er syge og ellers ikke. Så den bekymring kan man feje væk, siger hun.

Samtidig understreger Nanna Højlund, at det skal ske i samspil med overenskomsten, hvis man indfører lovbestemte orlovsmuligheder.

Arbejdsgiverne foretrækker også, at reglerne er reguleret ved overenskomst, og de ser absolut ingen fidus i at kopiere svenskerne, lyder det fra Martin Kabongo.

- Vi har i princippet ikke noget loft over antallet af barnets sygedage i Danmark, som man har i Sverige. Man kan sådan set holde et ubegrænset antal af barnets første sygedage, hvis man er så uheldig at have et barn, der bliver syg mange gange i løbet af året, siger han.

via Listen To News