I 2011 blev to kvinder om dagen dræbt i Guatemala i vold, der ofte hænger sammen med deres køn. 705 døde er en stigning fra året før. Antallet er så umådeligt, at politikerne er vågnet op og har nedsat et udvalg.
Den nyvalgte præsident Otto Pérez Molina var allerede under valgkampen på sagen og talte som alle andre imod de uhyrlige voldstal i det mellemamerikanske land. Han har således udpeget en kvindelig vicepræsident.
Guatemala er foregangsland i særlig lovgivning om kvindehad og -mord uden at det hjælper ofrene eller nedbringer antallet af drab. Som følge af landets 36 år lange borgerkrig er der opstået en voldskultur.
Grusomheder imod kvinder
Guatemala er blandt de lande i verden, hvor man slår flest kvinder ihjel. Fra år 2.000 og ti år frem er 5.200 kvinder dræbt, fordi de er kvinder. Antallet matches kun i Mexico. Få kvinder er involveret i dødelig bande- og narkovold.
Volden mod kvinder er grusom. Ofte drejer det sig om drab med knive, ofrene er voldtagne, torturerede og ind imellem også sprættet op eller lemlæstede.
Vold i hjemmene går på tværs af klasser og er ganske almindeligt.
Udover regeringens indsatsgruppe imod kvindemord er snesevis af private organisationer, ungdomsgrupper og firmaer på benene for at skabe bevidsthed om, at noget er grusomt galt i samfundet.
For få måneder siden besteg 10.000 borgere en lokal vulkan for at markere problemet.
Løsninger
Hvordan problemet så løses, er der ingen opskrift på. En af metoderne for at forbedre forholdene er bedre sociale tilstande for kvinder, bedre sundhed og uddannelse. En anden er at opklare drabene og straffe de ansvarlige.
Aktivistgrupper mener, at kun en procent af alle sager kommer for en domstol. Klager over vold i hjemmene tages ikke alvorligt. Drab i familiesammenhæng sker ikke pludseligt men efter længere tids problemer.
At vedtage en lov imod kvindemord, som skete i Guatemala i 2008, stopper ikke volden. Ej heller at nobelprismodtagere fører kampagne imod volden. Uvidenhed blandt begge køn anses for den førende årsag til vold imod kvinder.
Diskrimination imod kvinder, og især dem fra de oprindelige folkeslag, er almindeligt. Gennem mange års borgerkrig er der opstået en kultur af vold imod kvinder og piger.
Mayafolk
Omkring halvdelen af befolkningen i Guatemala er oprindelige folk, der taler forskellige maya-sprog. Denne befolkningsgruppe er fattigere end andre og endnu dårligere repræsenterede end de spansktalende.
[pagebreak]Piger i Guatemala, især fra oprindelige befolkningsgrupper, kommer ikke i skole. Kun en ud af ti maya-piger kommer længere end underskolen. Blandt de fattigste af dem er det een pige ud af 100.
I løbet af Guatemalas 36 år lange borgerkrig døde over 200.000 mennesker. De fleste var mayaer i fattige landsbyer. Ihvertfald 100.000 kvinder blev voldtaget.
Talrige beretninger om gravide kvinder, der blev sprættet op af regeringssoldater og dødspatruljer, er afgivet. Selv om krigen er forbi er antallet af drab i Guatemala stadig blandt de højeste i verden.
Politik
I Latinamerika er begrebet ”kvindemord” kommet ind i politik og lovgivning, men selv kvindegrupper tvivler på, at en ny kategori af kriminalitet hjælper noget. Udover Guatemala har Chile, Costa Rica, El Salvador og Mexico også love imod kvindehad, skriver IPS News.
Under alle omstændigheder handler lovgivningen ikke om at forhindre kvindemord, men hvad der skal ske efter en kvinde eller pige er dræbt. Det er også svært at dokumentere specielt kvindehad i forbindelse med et drab.
Kvindegrupper håber, at den 49-årige vicepræsident Roxana Baldetti kan lægge arm med det mandsdominerede politiske system i Guatemala. Antallet af kvinder i samfundets top er forsvindende lille.
Guatemala har 333 borgmestre og kun syv er kvinder. I de kommende fire år er der kun 19 kvinder ud af 158 folkevalgte i parlamentet. På alle niveauer i samfundet er findes kun 27 kvinder med folkevalgte tillidsposter svarende til 5,5 procent.