Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
AT TRO PÅ POLITIKERNE og deres regnedrenge svarer til at overlade retspolitikken til HA og Bandidos.
Politikerne og deres regnedrenge gemmer sig bag diverse økonomiske modeller og beregninger, der er så usikre, at man lige så godt kunne spå i kaffegrums. For økonomer er hverken vismænd eller guder. Selvom de selv tror det. Deres økonomiske teorier er ikke neutrale. Men ideologisk inficerede. Som regel af reaktionære teoretikere.
Og det er den almindelige borger, der falder i den sociale massegrav, eller som må arbejde, til han dør, når regnestykkerne – igen, igen – ender med et negativt facit for arbejderklassen.
REGNEDRENGENE PÅ SLOTSHOLMEN regnede fx mere end 1000 procent forkert, da de beregnede, hvor mange danskere der ville ryge ud af dagpengesystemet, da dagpengeperioden blev forkortet. Daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg bekendtgjorde fra Folketingets talerstol, at man forventede, at det ville ramme et sted mellem 2000 og 4000 danskere. I dag har mellem 60.000 og 70.000 mennesker mistet deres dagpengeret. Og man forventer, at 10.000 kommer til hvert år.
Det er i det hele taget lidt pinligt med de der økonomer og deres regnemodeller. Der var ingen af dem, der forudså finanskrisen. Politikerne lavede det ene indgreb efter det andet for at skaffe fremtidig arbejdskraft. De var helt sikre på, at vi ville komme til mangle på grund af den vækst, der bare steg og steg. Økonomerne selv jublede lystigt derudaf på væksttoget og sad lige så forpjuskede tilbage, da korthuset væltede, som alle andre.
I småtingsafdelingen skete der også lidt en svipser, da der blev regnet på prisen for udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen. Der blev afsat 400 millioner kroner. Pt. er estimatet, at det som minimum kommer til at koste mere end fem gange så meget.
NÅR POLITIKERNE PRÆSENTERER deres analyser, får de det til at fremstå, som om de økonomiske modeller og beregninger er apolitiske og neutrale. Men det er den sorteste løgn. For regnemodeller er ideologiske redskaber, hvor du kan vælge den, der passer dig, og hvor du kan putte lige præcis de variable ind, du har lyst til. Og danske regeringer har i mange år fx valgt de variable, der siger, at vi reagerer på skattelettelser ved at få lyst til at arbejde mere. Selv om diverse befolkningsundersøgelser konsekvent siger det modsatte.
Politikerne har til gengæld fravalgt de variable, der siger, at vi ville være mere trygge og blive en time mere på arbejde, hvis der var pædagoger nok i børnehaven. Men nej.
I realiteten fungerer det på den måde, at politikerne vælger de modeller og de variable, der passer i deres ideologiske og politiske kram. Og så gemmer de sig bag ved dem. De kunne lige så godt digte tallene – eller hente dem via astrologer – eller kaffegrums.
DET KATASTROFALE ER, at politikernes brug af modeller og beregninger blokerer for sund og værdibaseret politisk debat. De diskuterer ikke, om det er rimeligt, at de, der i dag er 30 år, skal arbejde til de bliver 74, eller om det er det samfund, vi ønsker os. Nej, de diskuterer, hvad regnemodellen siger om levealder og fremtidens behov for arbejdskraft. De snakker om ældrebyrder, skattebyrder, rettighedsbyrder og velfærdsbyrder. For alt det, der ikke giver overklassen og erhvervslivet muligheder for at stimulere deres misbrug og grådighed om mere profit, luksus og overflod, er en byrde.
POLITIKERNE ER NYTTIGE IDIOTER for overklassen, når de ikke diskuterer, om vi ønsker os et samfund, hvor 62.000 børn er ramt af fattigdom på grund af kontanthjælpsloftet, og om det er værdier, vi kan stå inde for, og hvad det gør ved sammenhængskraften i vores samfund. Nej, de diskuterer, hvordan kontanthjælpsloftet kan øge arbejdsudbuddet til det opsving, som økonomerne bliver ved med at love, kommer lige om lidt. Og som også er årsag til fremdriftsreform og alle mulige andre overgreb mod befolkningen.
Tendensen er ikke bare i den borgerlige regering. Den tog for alvor fat med Corydon-Thorning dynastiet, som ikke lavede politik, men regnestykker, og som kvalte enhver form for humanistisk og menneskelig debat. Så uanset hvilken politisk suppedas der sidder ved magten, så bliver det nødvendighedens politik plus minus 10 procent. Det eneste, der er sikkert, er, at du og din familie betaler prisen. Medmindre du tilhører den politiske elite eller overklasse.
Den eneste måde, vi kan ændre den udvikling på, er ved at bruge den magt, som arbejderklassen har ved vores antal og organiserede styrke igennem vores fagforeninger. Hvis alle, der er organiseret i landets fagforeninger, beslutter sig for at spytte på samme tid, så kunne vi billedligt talt drukne de svin, som forpester vores liv og ødelægger vores beskedne drømme om et værdigt liv.
DET ER ARBEJDERKLASSENS kollektive styrke, der er nøglen til at skabe grundlæggende progressive samfundsforandringer.
Så er du træt af politikernes løgn og bedrag? Er du træt af nedskæringer på daginstitutioner, skoler og plejehjem? Er du træt af kontanthjælpsloft og krigen mod de fattige?
Så skulle du, dine venner, kolleger og familie møde op til demonstration den 10. maj i de byer og kommuner, hvor ansatte, borgere og politikere samles under Velfærdsalliancens paraply for at fortælle Lars Løkke Rasmussen, at vi ikke gider flere nedskæringer.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.