Det kan godt være, at de 750 millioner kroner fra Eurojackpot landede i Tyskland, men der var også et par heldige danskere, som blev millionærer på weekendens trækninger.
De vandt nemlig hver en million kroner i Lotto. Og det er da også værd at tage med, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse..
Den første vinder havde købt sin kupon hos OK Plus i Nykøbing Falster. Der var ikke yderligere gevinster på kuponen.
Det var der heller ikke hos den anden million-vinder, som havde købt sin kupon hos Meny på Skanderborgvej i Aarhus.
Mens de to heldige nyslåede millionærer kan glæde sig over deres gevinster, så var der ingen, som ramte de syv rigtige og førstepræmien. Dermed er der nu 16 millioner i puljen til næste lørdag.
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med de to heldige vindere, så hvis du har været i OK Plus eller i Menu i sidste uge, så tag da lige og tjek din kupon. Det kunne jo være…