Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
I SYDKOREA kan man få fem års fængsel for at strejke, aktionere og kæmpe for lønarbejderrettigheder, overenskomster og velfærd. Man kan sågar blive anklaget for landsskadelig virksomhed og landsforræderi, hvis man opfordrer til eller deltager i strejker. Den sydkoreanske lovgivning er skruet sådan sammen, fordi hovedparten af de sydkoreanske toppolitikere kommer fra landets største erhvervsvirksomheder, hvor demokrati, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder er mere uønskede end pest og kolera.
I Danmark synes vi, at der er meget langt til Sydkorea på det område. Derfor kom det som en bombe, da KL’s direktør Kristian Wendelboe onsdag den 11. april udsendte antidemokratiske trusler, der minder om dem fra diktaturstater og det, der er værre. KL’s topchef truede i ramme alvor med, at hvis ikke topforhandlerne for 750.000 offentlige ansatte stak piben ind og accepterede de politiske arbejdsgiveres helt uacceptable krav, så ville det medføre afslutningen på den danske model for de offentligt ansatte og en fjernelse af strejkeretten.
Han blev ikke ved det. Han lod os også vide, at der faktisk var sikret flertal for en afskaffelse af strejkeretten for offentligt ansatte i folketinget. Kristian Wendelboe skriver i KLs nyhedsbrev om konsekvenserne af et sammenbrud i OK18: ”Hvis ikke parterne på arbejdsmarkedet selv kan og vil forvalte ansvaret og respektere arbejdsdelingen i den danske model, så ender fastlæggelsen af løn og arbejdsvilkår for de offentligt ansatte som et partipolitisk anliggende i Folketinget. Og det tror jeg absolut ikke, at de offentligt ansatte på længere sigt har nogen interesse i. Der kunne jo eksempelvis en dag komme et flertal i Folketinget, som ville skaffe et råderum ved at skære i de offentlige lønninger.”
KL’s direktør Kristian Wendelboe er ikke hr hvem som helst. Han er en af chefarkitekterne bag overgrebet på lærerne i 2013 og Lov 409. Han er notorisk modstander af velfærdsstaten, offentligt ansatte, medbestemmelse og demokrati i den offentlige sektor. Han er en trojansk hest, som bruger sin magtposition til at undergrave det danske velfærdssamfund indefra. Det var aftalt spil i 2013, og det er aftalt spil i 2018.
VI HAR SET KL ændre rolle. KL var engang talerør for borgere, brugere og ansatte i kommunerne og lokomotiv for velfærdsstatens udvikling. KL påtager sig i dag rollen som primus motor i funktionstømningen af kommunerne og bannerfører i at gennemtvinge markante velfærdsforringelser og besparelser i kommunerne.
Men KL nøjes ikke med at agere som et politisk parti. KL er også begyndt at agere som en usleben arbejdsgiverkopi af DI (Dansk Industri). Ansvarsfølelsen over for gældende aftaler og overenskomster er væk, og det samme gælder interessen i at stå vagt om aftalesystemet, den danske model.
Et slående eksempel er den yderst beherskede fem-i-tolv markering den 12. april, hvor fagbevægelsen havde opfordret alle offentligt ansatte til at bruge fem minutter af deres frokostpause til at lade sig fotografere sammen med deres kollegaer og dele billedet på de sociale medier til støtte for OK18. KL udsendte besked om, at det ikke var tilladt at lave faglige aktioner i arbejdstiden …. Michael Ziegler, KLs egen topforhandler, lod sig derimod fotografere sammen med sine medarbejdere. Det siger lidt om tonen i førerbunkeren i Weidekampsgade. Fløjlshandsken er afløst af jernhandsken, nu skal alle velfærdspersonalegoder, fornyelse af overenskomster og ikke mindst indgåelse af nye, ske med Ryanair metoder: Fagforeninger, deres medlemmer og ikke mindst deres opnåede rettigheder, skal dø.
Kommune efter kommune er på kollisionskurs med hele aftale- og samarbejdskulturen: Pauser angribes, overenskomster indgås kun på ringere vilkår, og medarbejderne fratages deres basale aftalte rettigheder, deres medbestemmelse og medindflydelse.
DEN SOCIALE PAGT er blevet ensidigt opsagt af arbejdsgiverne i takt med, at den politiske magt overlades til markedskræfterne. Det er det spil, vi så tydeligt ser sig udspille sig under disse overenskomstforhandlinger, hvor en samlet offentlig arbejdsgiverfront, får fuld opbakning fra Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og de gamle magtpartiers folk i KL og Danske Regioner.
Derfor bliver vi alle sammen udsat for arbejdsgivere, som snyder på vægten, og som presser ledelsen og personalet i den offentlige sektor mere og mere; presser dem til at omgås gældende aftaler og overenskomster.
KL snakker om ligeværdighed, dialog, tillid og respekt. Men vi kan som fagforeninger kun få indflydelse, hvis vi vil bakke op om de politiske beslutninger. Hvis fagforeninger, personale eller ledelse gør indsigelser på baggrund af solid faglig viden og indsigt, så forsøges det bagatelliseret, ignoreret eller udråbt til en simpel ”modstandskultur”, der er angst for forandring og fremskridt.
OPGØRET MED VELFÆRDSSTATEN er ikke mere forbeholdt højrefløjen. Socialdemokratiet deltager gerne i festen, om det er i KL, Dansk Regioners bestyrelse eller folketinget.
Det er simpelthen blevet sværere end svært at høre forskel på KL og regeringen – og i øvrigt at høre forskel på den nuværende og den tidligere regering - logikken fra Bjarne Corydon er nemlig forsat.
Så måske er det ikke så underligt, at den politisk valgte bestyrelse i KL med en socialdemokrat i spidsen accepterer, at Kristian Wendelboe (mis)bruger sin platform og på egen hånd forsøger at nedlægge den danske aftalemodel. Det burde medføre, at der var et anbefalet brev på vej med en fyreseddel. Men det, at det ikke er sket, bekræfter, at det kun er presset uden for den parlamentariske logik, der kan ændre på udviklingen. Læren er nemlig, at man aldrig får noget ud af politikere, medmindre de sættes under massivt pres. Hvis vi giver efter, så vinder typer som KL’s direktør Kristian Wendelboe.
Skulder ved skulder vil 750.000 offentlige ansatte sikre at det ikke sker.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.