"CETA GIVER mere regn i Danmark.” og ”Danmarks fodboldlandshold kommer ikke til VM på grund af CETA.”
Sådanne overskrifter har man heldigvis ikke kunne læse endnu i debatten om EU's frihandelsaftale med Canada. Hvis man kun følger debatten om aftalen med et halvt øje, kan man ellers let foranlediges til at tro, at CETA er skyld i alverdens dårligdomme. Der er alt for mange myter og for meget fejlagtig information i debatten.
Senest kunne jeg her på avisen.dk læse, at Enhedslisten og Alternativet ønsker en folkeafstemning om CETA med den begrundelse, at aftalen er ”udemokratisk” og har ”vidtrækkende konsekvenser for Danmarks mulighed for at sikre ordentligt arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse og miljøstandarder.”
DET PASSER ganske enkelt ikke. Som socialdemokrat ville jeg naturligvis aldrig stemme for en aftale, hvis der var den mindste risiko for, at den ville skade beskæftigelsen, arbejdstagerrettighederne, forbrugerrettigheder eller miljøstandarder.
Tværtimod. Jeg har netop stemt for CETA, fordi jeg er sikker på, at den vil skabe vækst og beskæftigelse for både Danmark og resten af Europa. Det står endda sort på hvidt, at CETA under ingen omstændigheder må gå på kompromis med nogen former for arbejdstagerrettigheder, som vi selvfølgelig bevarer retten til at regulere i Danmark.
I MINE ører virker det som om, at de CETA-kritiske partier opstiller en virkelighed, hvor det kun er de største multinationale selskaber, der vinder på CETA. Så sort-hvid er virkeligheden ikke. Dansk Industri vurderer, at aftalen kan øge den danske eksport til Canada med op til 30%, og sådan en udvikling vil der naturligvis følge arbejdspladser med.
I sidste ende er det heldigvis et politisk valg, hvordan man omfordeler globaliseringens gevinster, så de kommer alle til gode. Og som socialdemokrat ønsker jeg frihandel på ordentlige vilkår, hvor gevinsterne ikke kun er for de få.
DET ER som om, at ordet ”frihandel” automatisk får Enhedslisten og Alternativet på barrikaderne. Og når de er der, ja så virker det så som så med deres logiske tænkning. For vi kan altså ikke leve af bare at handle med os selv og hinanden i Danmark, når 735.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af vores eksport til andre lande.
Betyder CETA så, at vi bare lægger Danmarks skæbne i hænderne på markedet og handler frit helt uden krav til kapitalismen? Nej, naturligvis ikke.
I stedet for bare at give markedskræfterne frit spil, så slår CETA jo netop fast, at staterne stadig har ret til at regulere, som de ønsker det. Dermed får vi alt det gode fra frihandlen - vækst, velstand og arbejdspladser - samtidig med, at vi bevarer vores høje standarder i forhold til områder som arbejdstagerrettigheder, miljø og fødevaresikkerhed.
Det er ansvarlig og fornuftig politik, som gavner helt almindelige lønmodtagere. Og det er den danske fagbevægelse heldigvis enig med mig i.
ET ANDET yndet skudsmål fra CETA-kritikerne er den såkaldte ICS investeringsdomstol, som skal afgøre eventuelle tvister mellem investorer og landene. Domstolen beskyldes for at være både udemokratisk og direkte til skade for miljøet og forbrugersikkerheden.
Det er heldigvis også en myte. For i aftaleteksten står det klokkeklart, at økonomiske gevinster ikke må ske på bekostning af demokrati, miljø og beskyttelse af arbejdstagernes og forbrugernes sundhed og sikkerhed.
Frihandel er ikke et fyord, når det foregår på en socialt ansvarlig måde. Og velstand er er ikke for de få, hvis fællesskabet får gavn af gevinsterne gennem omfordeling.
VERDEN BLIVER mindre og mere forbundet, om vi vil det eller ej. Derfor er det op til os som progressive politikere at sørge for, at danske lønmodtagere får mest muligt gavn af globaliseringens gevinster. Alt andet er at svigte den sociale ansvarlighed, som vi er sat i verden for at fremme. Selvfølgelig skal der være en kritisk og fornuftig debat. Men jeg synes, det er uansvarligt af Enhedslisten og Alternativet, at de forplumrer den med myteskabende usandheder og rygter.