Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
DU VORES far, UDVIKLINGEN, du som kommer ud af den blå luft
Du er det helligste for os.
Må du tage styringen
Må du overtage vores frie vilje
både globalt og på hjemmefronten.
Giv os i dag vor daglige vækst,
og undskyld os, hvis vi falder af på den,
ligesom vi selv siger undskyld I tide og utide.
Og få os ud af slapheden,
fri os for selvbestemmelsen.
for vi er dine undersåtter og du har magten.
Og du har ret I al evighed.
Amen
JEG ER vokset op med Fadervor.
Skal sandheden frem, lærte jeg det videre til mine børn.
Men Fadervor er ikke så moderne længere. Den gamle bøn er overhalet af UDVIKLINGEN.
På papiret synes vi, at det er tosset at blande religionen ind i samfundsdebatten. I realiteten har vi aldrig kunnet undgå det. Vi fejrer jo 500-året for Luthers opgør med katolicismen. For et par regeringer siden startede Anders Fogh værdidebatten med at ville have religionen ud af det offentlige rum. Pludselig lød statsministeren som en kulturradikal fritænker.
Men det var nu heller ikke kirkeklokkerne og dagmarkorset om den unge konfirmands hals, han ville afskaffe – Det var begyndelsen til et opgør med muslimernes tørklæder eller det, der er værre. En venstrehøvding med rod i Grundtvig, der prædiker imod synlig religion?
ROLIG NU, det er bare UDVIKLINGEN!
Ligesom hele nationalismen og skimmelsvampen i det europæiske samarbejde.
Storbritannien vil helt ud. I en blanding af fremmedangst mod flygtninge og østarbejdere – og en slags økonomisk storhedsvanvid, vil det tidligere imperium til at forhandle frihandel one-2-one – altså aftaler med hver enkelt land. Nu skal vi frem (eller tilbage…) til sådan en slags nationalkonservativ liberalisme, hvor vi skal vende os til helt nye dimensioner: Frihandel og et åbent marked, - men ikke noget med arbejdsfrihed: ” … Køb vore varer, kom gerne på ferie – men hold jer i øvrigt bag jeres egne grænser … ”. Et europæisk samarbejde, hvor man sælger og rager til sig
Det lyder som noget sort, forstenet vrøvl. Men det er bare UDVIKLINGEN!
MEN HALLO dér, vi har også lært noget i nationalstaten, hvor økonomerne har taget over, der hvor politikerne slap. Ikke sådan, at der er pillet ved grundloven. Hvorfor pokker skulle man da lege med tanken om afskaffelsen af demokratiet, hvis man kan få det hele til at glide ned uden vold og krudt og kugler. Det handler om at smede eliten tæt sammen. Man sørger simpelthen for, at politikerne har gået på de samme universiteter som embedsmændene. De forstår hinanden meget bedre end det ansvarsløse folk.
Samme tankesæt.
Hokus-pokus, vi skærer nogle små procenter hvert år over hele linjen, og så har vi pludselig masser af milliarder i kassen. Sådan revolutionerer vi folkeskolen, uden al for megen hensyn til de forkølede skolelærere. Sådan tryller i skattevæsnet og i sygehusvæsnet. Vi skærer af den ene ende og bruger kødklister af gøre pølsen længere i den anden. Og mangler der stadig penge, så sælger vi bare ud af lortet.
VUPTI, DER ryger en ordentlig luns af DONG til Goldmann Sachs - den storkapital, der skabte krisen sidst. Vi solgte også postvæsnet - til svenskerne. Og sidenhen er det gået helt ad Pommern til. Det er blevet en økonomisk luksus at sende et brev, der skal fyres nogle tusinde mennesker og puttes nogle milliarder i postkassen.
Og så er det slet ikke sikkert, at det nytter noget. For vi sender jo e-mails og de gamle, der ikke vil være digitale og fattigrøvene på Bøhlandet må snart lære selv at hente og bringe sin post. Hvad havde de dog tænkt sig. Har de ikke hørt om UDVIKLINGEN?
JEG BLEV uddannet som journalist engang i yngre kridttid – ret præcist for fyrre år siden. Det var dengang, den kritiske sans var vejen og hvor professor Frands Mortensen og hans røde legesvende i bogen 22-radioavisen kunne dokumentere, hvordan nyhedsformidlingen var i magthavernes interesser. Det ville vi ikke finde os i. Nu skulle der til at tænkes på det arbejdende folk.
Siden har vi fået internet, et nærmest bulimisk udbud af underholdningsmedier med pengepræmier i den ene ende og bare patter i den anden. Og for nu at tage den sidste, kritiske bismag af interessekamp, er man begyndt at hælde honning på journalistikken. I Århus står DR’s detroniserede nyhedsredaktør i spidsen for et nyt institut for – Konstruktiv Journalistik (Det får han med garanteret monopol på – for ingen har vel tænkt sig at opbygge et institut for Destruktiv Journalistik?)
Opbyggeligheden er vigtigere end sandheden!
Er det noget vrøvl?
Næh, det er bare UDVIKLINGEN!
Ligesom UBER og MRSA bakterier i det landbrug, hvor de producerer vores flæskestege
Ligesom boligbobler og ulighed.
Ligesom stress-sygdomme og klimaforandringer.
Har I nu forstået det, eller skal jeg stave det for jer?
U D V I K L I N G E N – punktum!
PS:
En gang i fordums tider, havde vi en forestilling om, at udviklingen var noget vi skabte og havde indflydelse på – eller – tør man sige det højt – ændrede. Sådan opstod andelsbevægelsen, fagbevægelsen – og velfærdssamfundet. Er der mon risiko for, at folket får magten tilbage?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.