Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
Den kommunale velfærd får det skidt på grund af den økonomiaftale, der netop er indgået. Og det kommer ikke bare til at gøre ondt til næste år, men helt frem til 2020. Forringelserne vil både kunne mærkes som kraftige serviceforringelser og som færre ansatte til at løse de mange opgaver.
Det var imidlertid gået langt, langt værre, hvis ikke Velfærdsalliance-Dk og borgere, ansatte og kommunalpolitikere havde lagt massivt pres for at få det udskældte omprioriteringsbidrag af forhandlingsbordet fra 2018.
Havde Velfærdsalliance-DK ikke set dagens lys, og havde der ikke været demonstrationer i 74 af landets 98 kommuner den 12.maj, så var der ikke tilbageført 2,2 mia. kr. fra omprioriteringsbidraget. Så havde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fået det, som han havde ønsket.
Læren fra 12. maj er entydig. Det betaler sig at kæmpe!
12. maj viste for første gang siden finanskrisen, at kollektiv handling og fællesskabets styrke kan flytte styrkeforholdet. 12. maj viste også, at mobiliseringen måtte ske uden nationale fagforbund. De er ikke gået aktivt ind i kampagnen, fordi de fortsat er tøvende overfor at udfordre regeringen og den nyliberale politik direkte.
Sidst men ikke mindst viste 12. maj, at de gamle magtpartiers baglande ude i kommunerne ikke kan leve med fortsatte besparelser, når presset er stort nok fra borgere og ansatte. Derfor skal presset fastholdes og udvides markant i efteråret i landets 98 kommuner.
Ringere velfærd helt frem til 2020
Regeringen tager 500 millioner kroner ud af kommunernes serviceudgifter til næste år. Det vil betyde ca. 1.000 færre medarbejdere i kommunerne samlet set i 2017. Dette er særlig kritisk set i lyset af de store udgifter, som kommer på grund af flere ældre medborgere, der skal have mere pleje, samt de mange nye flygtninge, som forventes at komme. KL har skønnet, at disse udgifter, som med stor sikkerhed kan forudsiges, vil løbe op i to milliarder kroner, og Finansministeriet skønner nogenlunde samme beløb.
Det forhadte omprioriteringsbidrag er ganske vist skrottet, men kommunerne har accepteret et effektiviseringsbidrag, som forpligter kommunerne til at aflevere 500 millioner kroner årligt til regeringen. Frem mod 2020 vil det koste ca. 3.000-4.000 medarbejdere.
30.000 stillinger er væk
Nedskæringer frem til 2020 kommer oven på en årrække med nedskæringer i den kommunale velfærd. Der er siden 2010 sket et stort fald i statens tilskud til kommunerne og i kommunernes muligheder for at bruge midlerne. Det hænger sammen med indførelsen af EU’s budgetlov i Danmark, som straffer kommunerne økonomisk, hvis de overskrider budgetterne.
Mellem 2010 og 2017 vil der med aftalen være skåret i alt fire milliarder kroner af statstilskuddet til kommunerne. Skiftende regeringer har sænket tilskuddet, og den nuværende regering vil sænke det yderligere med mindst 500 millioner kroner om året fra 2018 til 2020. I 2020 vil der altså være skåret 5½ milliarder kroner på kommunernes aftalte udgifter til service.
I perioden 2010-2015 er de udgifter, som kommunerne faktisk har brugt på velfærd, faldet med hele 10 milliarder kroner. Det faktiske forbrug er faldet mere end faldet i tilskuddet, fordi Budgetloven – som er en opfindelse fra EU – tvinger kommunerne til at bruge mindre, end de faktisk har. Med budgetloven bliver både den enkelte kommune og kommunerne under ét straffet, hvis kommunerne bruger mere end det, de har budgetteret med. Derfor er kommunerne bange for at bruge op til grænsen af det tilladte.
Siden 2010 er der på grund af faldende tilskud og underforbrug skåret 30.000 fuldtidsstillinger væk i kommunerne.
Oprør mod regeringens nedskæringer
Der er altså ingen grund til at hvile på laurbærerne. Der er behov for et opgør med nedskæringspolitikken. Derfor opfordrer Velfærdsalliance-DK til at gentage succesen fra 12. maj med 98 demonstrationer i 98 kommuner den 15. september, lige før kommunalpolitikerne skal vedtage budget 2017. Et budget, der også kan betegnes som kommunalvalgets budgetforlig, og som er det budgetforlig, som kommunalpolitikerne går til valg på.
Helt rimelige krav, hvis udviklingen skal vendes for den kommunale velfærd, kunne være:
- Fire milliarder mere til velfærd. Kommunerne skal tilføres fire milliarder kroner her og nu for at kompensere for det lavere tilskud.
- Afskaf sanktionerne. Budgetlovens sanktioner skal afskaffes. Det betyder, at der fremover hverken skal vedtages udgiftslofter, service- og anlægslofter, og at kommunerne ikke kan sanktioneres ved budgetoverskridelser.
Med disse to krav vil man have givet velfærden er skub i retning af et rimeligt niveau. Men vi må også fremover sikre, at velfærden udvikles i mindst samme takt som velstandsudviklingen. Det betyder, at velfærden skal vokse lige så meget som den private sektors økonomi.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.