Besættelsen er ungdomsoprør

Den lange konflikt omkring Ungdomshuset har mobiliseret masser af unge tilhængere. Sociolog kalder situationen for et mini-ungdomsoprør.

Læs også:
Fonden Jagtvej 69 vidste intet om besættelse

Et nyt Ungdomsoprør i miniudgave er under optræk i Danmark. Det vurderer, René Karpantschof, der er ekstern lektor i sociolog og tidligere medlem af BZ-bevægelsen, efter lørdagens husbesættelse på Dortheavej i Københavns Nordvest-kvarter.

»Konflikten omkring Ungdomshuset har tiltrukket opmærksomhed og mobiliseret flere unge mennesker. Nu er det ikke bare en kamp om et bestemt krav, men det har udviklet sig til et oprør, « siger René Karpantschof.

»Blandt de unge er der en stemning af, at de kan skabe noget, de ikke plejer at kunne. For et halvt år siden, var der ingen, der troede, det var muligt at besætte et nyt hus. Nu er det lykkedes dem at få skabt en dagsorden om flere fristeder.«

René Karpantschof sammenligner lørdagens husbesættelse med husbesættelserne i de tidlige 1980’ere.

»Fremgangsmåden ligner til forveksling den måde BZ-bevægelsen med ’Initiv-gruppen for et Ungdomshus’ benyttede. Både dengang og i denne situation har det været fredelige mennesker, der har henvendt sig til politikerne,« fortæller René Karpantschof.

Det er en fraktion blandt Ungdomshusets tilhængere, der står bag lørdagens besættelse, mener Rene Karpanschof.

»Jeg forestiller mig, at de gør det for at understrege, at der er behov for mindst et selvstyrende ungdomshus i København.«

Den vurdering deler medlem af Fonden Jagtvej 69 og tidligere formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen.

»Et godt hus vil sikkert være tilstrækkeligt, for behovet er ikke så stort, at der er brug for flere huse,« siger han.

Fonden Jagtvej 69 var ikke informeret om de unges planer om at besætte et hus på Dortheavej 63 i Københavns Nordvest-kvarter lørdag eftermiddag.

»Det kom bag på mig, og mit gæt er, at det også kom bag på alle andre,« siger Per Schultz Jørgensen.

Selvom han blev overrasket over besættelsen, mener han, at hændelsen, set i bagklogskabens klare lys, er logisk.

»Hvis man ikke vil hjælpe strømmen, finder strømmen sin egen vej,« siger Per Schultz Jørgensen og mener dermed, at de unge er har taget sagen i egen hånd i forhold til at finde en løsning på fremtiden omkring Ungdomshuset.

»De unge har ikke været tilfredse med de tilbud, de har fået og føler, at der bliver spillet hasard med dem. Jeg ser besættelsen som et budskab om, at de vil tages alvorligt,« siger Per Schultz Jørgensen.

Læs også: 
Fonden Jagtvej 69 vidste intet om besættelse 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.