I landet med verdens næststørste oliereserver betragtes billig benzin som en menneskeret. Derfor udløste det både forundring og vrede, da det iranske præstestyre sent tirsdag aften annoncerede, at der fremover kun vil være 100 liter benzin per person om måneden.
Rationeringen træder i kraft om to timer og varer fire til seks måneder, lød det om aftenen på stats-tv, og det fik iranere i hobetal til at strømme til benzintankene for at fylde alt fra reservedunke til sodavandsflasker med så meget benzin, de kunne få fat i.
Ud på natten udviklede benzinhungeren sig til protester, og mindst to steder i Irans hovedstad, Teheran, blev benzintanke brændt af under optøjerne. Der var ifølge AP rapporter om brændende benzintanke i flere andre byer, men de kunne ikke bekræftes af myndighederne.
55 øre literen
Urolighederne er de første store offentlige protester mod den iranske regering, siden Mahmoud Ahmadinejad blev præsident i 2005, men benzinen er også noget, der kan mærkes i iranernes hverdag.
Offentlig transport er stort set ikke-eksisterende i Iran, så befolkningen er vant til at køre allevegne i bil, og i mange år har staten sørget for, at det kunne gøre aldeles billigt. Statsstøtte betyder, at benzinprisen i Iran ligger omkring 55 øre literen. Det er cirka en tiendedel af markedsprisen.
Krig og underskud
Regeringen har mange gode grunde til at begrænse benzinforbruget. Først og fremmest risikerer striden om det iranske atomprogram at udløse FN-sanktioner eller en reel krig. I begge situationer vil der vblive endnu større mangel på benzin, end der er i dag.
For det andet er det billige brændstof underskudforretning for Iran, der på trods af massive oliereserver er nødt til at importere benzinen fra udlandet, fordi de nedslidte iranske raffinaderier kun har kapacitet nok til at klare halvdelen af befolkningens behov.
Ironisk nok har statsstøtten til benzin betydet, at der ikke har været råd til at modernisere det statslige olieselskabs udstyr, og den konservative fløj i Irans parlament har derfor længe krævet højere benzinpriser. Men det har Ahmadinejad afvist, da han i sin valgkamp
lovede bedre forhold til de fattige, og højere priser kan ses som et brudt løfte.