Lars er jurist, ansat i en privat virksomhed og nybagt far.
Han vil gerne holde tre måneders forældreorlov med fuld løn - ellers har familien ikke råd.
Heldigvis er der jo de private barselsfonde, der refunderer lønudgifter til arbejdsgiveren.
Der er bare det lille problem, at orloven skal holdes inden for de første 23 uger efter barnets fødsel, for at arbejdsgiveren kan få refusion.
Det betyder, at Lars skal holde sin orlov inden for 23 uger - ellers hedder det dagpenge.
Dermed afskæres privatansatte fædre reelt fra muligheden for betalt barsel, mener forbundet Djøf, der repræsenterer Lars og andre højtuddannede.
"Vores mandlige medlemmer er meget frustrerede. De vil helst holde orlov efter, at moderen er færdig med at amme og skal tilbage på arbejde. Men det tillader reglerne ikke. Konsekvensen er, at fædrene ikke holder barslen, fordi det er for stor en udgift for den enkelte familie at finansiere det selv," siger formand for de privatansatte i Djøf, Allan Luplau.
Her ønsker man, at arbejdsgiverne kan få refusion ud over de 23 uger.
"Vi arbejder for, at fædre får en ret til barselsorlov med lønrefusion i tre måneder i dagpengeperioden, altså inden for de første 46 uger efter barnets fødsel," siger Allan Luplau.
Socialdemokraternes ligestillingsordfører Julie Rademacher er klar til at lave reglerne for barselsrefusion om.
"Vi vil gerne forlænge den tid, hvor arbejdsgiveren kan få refusion. Ved slutningen af sidste år var der 475 millioner kroner i barselsfondene, netop fordi mange mænd ikke tager barsel. Så der er finansiering til det," siger hun.
Julie Rademacher har kaldt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og ligestillingsminister Lykke Friis (V) i samråd om, hvordan man får flere mænd til at holde barsel. Det samråd finder sted den 1. april.
"Vi vil ikke tvinge fædre på barsel, men der skal være lige strukturer, så folk har en reel mulighed for at træffe et frit valg," siger hun.
At babymos, bleskift og barnegråd er lukket land for fædre understreges af helt dugfriske tal fra Danmarks Statistik.
Fædre til børn født i 2009 holdt i gennemsnit 36 dages barsel, mens mødrene holdt 296 dages barsel.
Professor Anette Borchorst fra Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet er ikke imponeret over de danske barselsregler.
"Danske fædre holder den korteste barsel i Norden. Det handler om, at de har dårlige rettigheder til barsel. Erfaringen er, at den barsel, der er øremærket til fædre, den tager de. Men den har man ikke noget af i Danmark ud over de første 14 dage," siger hun.
Beskæftigelsesministeriet har netop konkluderet - på baggrund af en undersøgelse fra COWI A/S - at barselsudligningsloven lever op til formålet om at fremme ligestilling på det private arbejdsmarked og forhindre, at kvinder i den fødedygtige alder diskrimineres.
Samtidig er arbejdsgiverne blevet mere positive over for mænds barselsorlov.
Til gengæld siger rapporten, der blev offentliggjort tidligere på ugen, ikke noget om, hvorvidt mænd diskrimineret af barselsfondene.
Om barselsfonde:
- Samtlige partier i Folketinget vedtog i 2006 loven om barseludligning på det private arbejdsmarked. Loven indebærer, at alle private arbejdsgivere i dag får udligning for udgifter til medarbejdere på barsel- og forældreorlov. Hensigten er, at økonomiske forhold ikke må blive en barriere for kvinder i den fødedygtige alder.
- Der eksisterer i dag tre typer barseludligningsordninger på det danske arbejdsmarked:
- ·Den centrale (lovbaserede) ordning, Barsel.dk, der administreres af ATP.
- ·Godkendte decentrale ordninger, der enten dækker et overenskomstområde, et fag eller en branche.
- ·Særlige ordninger på det offentlige arbejdsmarked, som ikke indgår i barseludligningsloven.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet